Hyggeligt sommerhus på rolig og naturskøn adresse i Kongsmark
Hus-ID: 0173Hvis du er på udkig efter en hyggelig og velindrettet feriebolig i fredelige omgivelser, skal du endelig se nærmere på dette charmerende eksemplar, der ligger godt tilbagetrukket på en stor naturgrund i Kongsmark. Inden døre er atmosfæren rar og venlig, og ude er der shelter, bålsted, hængekøjer og meget mere, der giver dig og familien de bedste forudsætninger for at nyde det gode vejr.
Velkommen indenfor
Sommerhuset har ligget her på den skønne adresse siden 2001, og det lyser op midt i alt det grønne med sin rødmalede træfacade. Inden døre er der loft til kip og lys træbeklædning på væggene, og møblementet er nøje udvalgt, så det passer godt ind i rummene. Når du står og brygger kaffe i køkkenet, kan du takket være den åbne forbindelse til stuen sagtens følge med i børnenes leg eller hyggesnakke med din bedre halvdel. Brændeovnen er en af stuens hyggelige detaljer, og det er for øvrigt også herligt, at der er sauna på badeværelset, hvis du trænger til at slappe helt af efter dagens udendørs aktiviteter. Ved entréen finder du et gæstetoilet, og på de tre soveværelser er der alt i alt plads til syv feriegæster.
Nyd livet udenfor
Fra opholdsafdelingen har du direkte adgang til en stor og solrig terrasse, så hvis du vil have avisen og en kop kaffe med ud i det fri, er det nemt at komme ud. Det er fristende at blive i timevis i liggestolene, men der er nu også meget andet skønt at tage sig til på naturgrunden, der er en stor og skøn oase med en velholdt græsplæne og mere viltre områder. Børnene kan hygge sig med at gynge og bygge slotte i sandkassen, og shelteret er også et hyggeligt sted at lege for de mindste – hvis ikke I ligefrem bliver fristet til at sove herude på de stille aftner, hvor I har hygget jer omkring bålet og nydt godnatsangene fra områdets vilde fugle.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Adressen på Råbjergvej 13 giver både store og små familiemedlemmer de bedste betingelser for at nyde ferielivet, for nærområdet i Kongsmark er naturskønt, og selvom omgivelserne er fredelige, er det samtidig nemt at komme rundt på hele Rømø. Sæt kursen mod Lakolk Strand, hvis du vil have en dukkert, lege i sandet eller surfe på Vesterhavets bølger. Er det Vadehavets særprægede landskab, der lokker, kan du deltage i en af de guidede østersture, der arrangeres på øen, og hvis du vil foretrækker at få maden serveret, kan du for eksempel køre til Havneby, hvor du finder et godt udvalg af restauranter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Skærbæk Svømmehal
Rengøring inklusiv