Smagfuldt indrettet sommerhus fra 2016
Hus-ID: 0392Holder du ferie her på Sønderby Huk 2, bor du tæt på Sønderstrand, Vadehavet og Havnebys bymidte. Omgivelserne er uden tvivl dejlige – men der er også mange glimrende grunde til at blive hjemme i dette gennemført lækre sommerhus.
Velkommen indenfor
Huset er opført i 2016 og byder på 90 velindrettede kvadratmeter. Det er en ren fryd at opholde sig inden døre – ikke mindst i stuen, som er et lyst og indbydende opholdsrum med brændeovn og loft til kip. Store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og giver samtidig udsigt til de grønne omgivelser. Et veludstyret køkken er integreret med stuen, så når du kokkererer, kan du stadig tage del i det gode ferieselskab. Planløsningen byder også på tre gode værelser, hvoraf to er indrettet med dobbeltseng og det tredje med køjeseng. Sidst, men ikke mindst, er der badeværelset, hvor du kan hygge dig med en tur i sauna på ægte livsnydermanér.
Nyd livet udenfor
Driverlivet kan også foregå ude i det fri, hvor fyrretræerne giver dig fornemmelsen af at bo lige i skovbrynet. Terrassen er stor og smyger sig om to af husets sider, så du kan sætte dig til rette lige der, hvor der er de bedste sol- og læforhold. Får du lyst til at grille, er der mulighed for det – så skal du bare huske at have handlet ind til sommermåltidet i Havnebys supermarked.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Havnebys centrum kan du spadsere til på mindre end et kvarter. Foruden supermarkedet er der flere spisesteder, og der er også cykeludlejning, hvis du får lyst til en aktiv udflugt rundt på Rømø. Fra havnen kan du også tage færgen, der sejler til den tyske ferieø Sild, og hvis du hellere vil spille golf, ligger Rømø Golfklub meget tæt på huset. Er vejret sommerligt, kan det anbefales at tage til Sønderstrand, hvor du kan bade i Vesterhavet og lege på den brede sandstrand. Det er også et hit at se nærmere på Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For eksempel kan du tage på sælsafari eller samle friske østers og muslinger til aftensmaden.