Hyggeligt ferierækkehus med panoramaudsigt og masser af gode fællesfaciliteter
Hus-ID: 0366Livsnydere og legebørn i alle aldre får en herlig ramme om ferielivet i dette hyggelige ferierækkehus i Havneby. Fra huset og terrassen har I en skøn udsigt over Rømø Golfklubs naturskønne linksbane, og fordi det ligger som del af Feriecenter Rim Rømø, har I adgang til en bred vifte af familievenlige faciliteter.
Velkommen indenfor
Rækkehuset er opført i 1986 og er sidenhen blevet moderniseret på vellykket vis. Inden døre er atmosfæren god, både på de tre soveværelser og i opholdsrummet, hvor køkkenet og stuen er integreret. Alle rum er pænt indrettet, også badeværelset, som er placeret på førstesalen. Køkkenet er et velordnet og funktionelt et af slagsen. Her er spiseplads, mens stuen byder på komfortable lænestole og en blød sofaafdeling. Der er også tv, hvis I er i humør til en god film – med mindre I falder I staver over den naturskønne udsigt, som vinduerne åbenbarer.
Nyd livet udenfor
Fra stuen er der direkte adgang til husets terrasse, så det er let at flytte driverlivet ud i det fri, når solen skinner. Terrassen er skærmet af mod naboerne, men er ellers åben, så I får alt det bedste ud af de flotte naturomgivelser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Med sådan en beliggenhed er det naturligvis oplagt selv at tage en runde på golfbanen, hvis I er golfinteresserede. Derudover er der mange andre aktiviteter at give sig i kast med, for Feriecenter Rim Rømø råder blandt andet over fitness- og aktivitetsrum, legepladser, boldbaner, tennis, minigolf og meget mere. En del af faciliteterne kan benyttes gratis – blandt andet de indendørs svømmebassiner og den udendørs pool. Får I lyst til at komme ud i naturen, byder Rømø på strand, skov, åbne arealer og det flotteste kystlandskab. I kan for eksempel spadsere på Havnebydiget helt ned til Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Vil I bade, kan det anbefales at tage til den dejlige Sønderstrand, som ligger ud mod Vesterhavet.