Lyst og hyggeligt sommerhus i populært feriecenter
Hus-ID: 0452Du kan få lige den ferie, du drømmer om, når du vælger dette fine sommerhus som base for dit ophold på Rømø. Huset har en lys og hyggelig atmosfære, så det er et dejligt sted at koble af i ro og mag – og hvis der skal være mere gang i den, har du og din familie rig mulighed for at benytte alle de skønne fællesfaciliteter i Feriecenter Rim Rømø.
Velkommen indenfor
Selvom det er fristende straks at smutte ud på feriecentrets minigolfbane eller begive sig hen til swimmingpoolen, kan det nu også anbefales at blive inden døre for at hygge igennem med kortspil, krydsogtværser og krimilæsning. Sommerhusets sofaafdeling indbyder til afslapning, og i det velindrettede køkken har du frie hænder til at trylle noget lækkert frem, når du vil forkæle familien med hjemmebagte boller eller en velsmagende gryderet til aftensmad. På de tre soveværelser kan I se frem til at sove godt og længe: To af værelserne ligger på førstesalen, og heroppe finder du også et pænt og rummeligt badeværelse med bruser og vaskemaskine.
Nyd livet udenfor
Der er terrasser på begge sider af sommerhuset, så uanset om du vil drikke morgenkaffe eller nyde det gode vejr om eftermiddagen, er det nemt at finde en dejlig opholdsplads i solen. Terrassen mod vest er helt skærmet af et hegn, men dog er der en låge, så børnene kan smutte lige ud på det grønne areal og den store legeplads, der breder sig få meter væk. Hvis børnene er store nok til at gynge og rutsje selv, kan du måske endda lige snuppe en kop kaffe mere, inden I sammen begiver jer ud for at udforske feriecentrets andre fællesfaciliteter.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Er du til billard eller airhockey? Fitnessrum eller sauna? Tennis eller basketball? Udendørs eller indendørs svømmebassiner? Her i feriecentret behøver du ikke at vælge, for du har adgang til det hele og meget mere. Nogle af faciliteterne kan benyttes mod betaling, men mange er helt gratis, når du holder ferie i sommerhuset. Fra huset har du derudover nem adgang til Havnebys midte, hvor du blandt andet finder et velassorteret supermarked, en cykeludlejning og flere gode spisesteder. Rømø Golfklub ligger endnu tættere på, og uanset om du vil udforske Vadehavet, gåtur i Vråby Plantage eller besøge den smukke Sønderstrand, er det nemt at komme ud i naturen.