Lækkert poolhus med plads til 14 personer
Hus-ID: 0499I får de skønneste rammer om ferieturen i dette flot renoverede Rømø-hus med plads til 14 personer. De varme sommerdage kan tilbringes omkring den dejlige pool, og beliggenheden giver jer både golfbane, indkøb og Rømøs smukke natur lige for fødderne.
Velkommen indenfor
Huset, som oprindeligt er fra 1827, er blevet renoveret efter alle kunstens regler. Her får I lige dele moderne komfort og autentisk Rømø-charme med stråtag, pudset facade og sprossevinduer. Indvendig er der en utroligt indbydende atmosfære, og man mærker, at renoveringen er foretaget med stor respekt for den oprindelige stil. Hjertet i huset er det store opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue ligger i åben forbindelse. Synlige loftsbjælker og rustikke gulvklinker tilfører masser af stemning. I køkkenet er der god arbejdsplads og dobbelt op på ovn og komfur. Alrummet er indrettet med et stort spisebord, hvor alle kan samles omkring måltiderne. Herudover er der en stor sofagruppe og en hyggelig krog med lænestole omkring brændeovnen. Der er i alt otte værelser i huset – fire dobbeltværelser i stueplan samt to dobbeltværelser og to enkeltværelser på førstesalen. Endelig er der tre badeværelser.
Nyd livet udenfor
Med udendørs pool på matriklen får I suveræne betingelser for at tilbringe de varme og solrige sommerdage i jeres egen private oase – for jer, der holder af at dase i en liggestol med en god krimi, er dette det perfekte hus. Der er også flere gode terrasser med havemøbler, hvor I kan dække op til frokost i det fri eller tænde op i grillen, når dagen går på hæld.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Holder I jeres ferie her, får I Rømøs dejlige natur helt tæt på. Tæt på huset kan I skue ud over det betagende kystlandskab på den sydlige del af øen – det er ikke for ingenting, at Vadehavet er udnævnt til nationalpark og optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Der er gode spisesteder og indkøbsmuligheder på Havnebys torv og havneområde, som ligger i gåafstand fra huset. Der er også en golfbane tæt på, der er anlagt efter de traditionelle skotske linksbaner. På den anden side af øen venter de kilometerbrede sandstrande, hvor I både kan gå lange ture langs Vesterhavet og tage en opfriskende dukkert i bølgerne – tag eksempelvis til Sønderstrand, som blot ligger en kort køretur fra huset.