Hyggelig ferielejlighed centralt i Havneby med sydvendt terrasse og udsigt til Vadehavet
Hus-ID: 0282Når I holder ferie i denne fine ferielejlighed, bor I så tæt på Vadehavet, at I fra stuen og altanen kan følge med i skibssejladsen, der passerer langsomt forbi på vej mod Havneby, eller bare nyde landskabet.
Velkommen indenfor
Lejligheden er placeret på første sal, hvilket naturligvis har betydning for den fine havudsigt – og planløsningen er gennemtænkt, så det er i stuen og det integrerede køkken, at I får glæde af de naturskønne omgivelser. Stuen er et dejligt rum at opholde sig i, lige fra den første kop morgenkaffe og til de sene aftentimer, hvor I kan hygge jer med en spændende film, kortspil og hyggelige samtaler i sofaafdelingen. Lejlighedens planløsning byder desuden på tre gode soveværelser foruden et badeværelse med brusefaciliteter.
Nyd livet udenfor
Når solen skinner, er det oplagt at flytte ferielivet ud på altanen. Her kan I slå jer ned i havemøblerne og nyde udsigten – ikke bare til Vadehavet, men også til det grønne areal, som grænser op til ejendommen. Her ligger blandt andet en legeplads, så hvis der er børn med på ferie, kan de selv smutte ned for at lege, mens de voksne bliver på altanens udsigtspost.
Kom tæt på de lokale oplevelser
På det grønne areal er der foruden legeplads også petanquebane, bordtennisbord samt basketball-, fodbold- og tennisbaner, så kort sagt er der masser at tage sig til. En daglig spadseretur ned til Vadehavet kan også nemt blive del af ferieprogrammet – for eksempel kan I vandre på Havnebydiget, der fører helt ned til det store tidevandsområde. Vadehavet er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste som et af verdens vigtigste vådområder, og hvis I gerne vil opleve det helt nært hold, kan I tage på en guidet østerstur eller en sælsafari.