Sydvendt ferielejlighed med overdækket altan og flot udsigt over Vadehavet
Hus-ID: 0293I kan se frem til nogle skønne dage i denne dejlige ferielejlighed, der har en indbydende atmosfære og en god indretning til seks personer. Lejligheden ligger som del af feriecentret Rømø Strand, der har et udvalg af gode fællesfaciliteter, og derudover er den orienteret mod syd, så I kan slappe af på altanen med den flotteste panoramaudsigt over strandengen og Vadehavet.
Velkommen indenfor
Ikke kun fra altanen, men også fra stuen kan I se ud på det flade vadehavslandskab og følge med i, hvordan færgen og andre fartøjer glider forbi ude på vandet. Sådan en udsigt passer godt til feriens rolige stunder, hvor I hygger jer med en god kop kaffe og en spændende krimi – eventuelt i skæret af flammerne, hvis årstiden indbyder til at tænde op i brændeovnen. Et lyst køkken er integreret med stuen, og fra ferielejlighedens gang har I adgang til et pænt brusebadeværelse og tre soveværelser, hvoraf et er indrettet med dobbeltseng, og de to andre med hver især to enkeltsenge.
Nyd livet udenfor
Når vejret er sommerligt, og temperaturerne er lune, kan den sydvendte altan hurtigt blive jeres foretrukne opholdsplads. Her er der nemlig mulighed for at sole sig i løbet af dagen med fri udsigt til Vadehavet, og takket være overdækningen kan I også finde ly for duggen, hvis I gerne vil blive siddende til langt ud på aftenen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Ferielejligheden ligger tæt på Rømø Strands gode legeplads, hvor I ikke bare finder sandkasser og andre legefaciliteter til børnene, men også petanquebane og bordtennisbord til hele familien. Feriecentrets tennis- og boldbaner er til fri afbenyttelse, og hvis I hellere vil spille golf, bor I bare fem minutters gang fra den lokale golfbane. I Havneby finder I desuden et godt udvalg af spisesteder og butikker, inklusive fiskehandlerne ved havnen, hvor I kan købe Rømørejer og andre havefriske specialiteter. I bil eller på cykel kommer I hurtigt frem til Sønderstrand, der ligger så smukt ud mod Vesterhavet, og i det hele taget kan I glæde jer til at tage på udflugter ud i Rømøs fantastiske naturomgivelser.