Skøn ferielejlighed med sydvendt altan og Vadehavs-udsigt
Hus-ID: 0294Beliggenheden kunne ikke være meget bedre, for denne dejlige ferielejlighed ligger centralt i Havneby. Samtidig er den placeret lige ud til Vadehavet, så både stuen og altanen byder på en fantastisk panoramaudsigt over vandet og den unikke kyststrækning.
Velkommen indenfor
Lejligheden er placeret på første sal i en gedigen rødstensejendom. Inden døre er der trælister på væggene og loft til kip i bedste sommerhusstil, og i stuen er en brændeovn med til at skrue op for charmen og varmen. Stuen er et dejligt opholdsrum med spisebord, komfortable siddemøbler og store, sydvendte vinduer, der inviterer solen og de flotte naturomgivelser indenfor. Det dejlige køkken fra år 2020 er integreret med rummet, så selvom det er dig, der står for aftensmaden, kan du stadig tage del i det fælles samvær. Det ene af ferieboligens tre soveværelser er indrettet med dobbeltseng, mens de to andre rummer to enkeltsenge hver især. Sidst, men ikke mindst, rummer lejligheden et badeværelse med sauna.
Nyd livet udenfor
Når sommersolen skinner, får I måske ikke brug for saunaen, men kan i stedet sætte jer ud på den sydvendte altan for at blive varmet igennem. Altanen er overdækket og udstyret med både havemøbler og grill, så en stor del af ferien kan nemt blive tilbragt herude. Terrassen på nordsiden af huset er lukket. Den naturskønne udsigt og de rolige omgivelser kan i hvert fald hurtigt få jer ned i langsomt ferietempo.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Skal hele ferien ikke bruges på altanen, er der masser at tage sig til i lokalområdet. Først og fremmest er der legeplads, bordtennisbord, boldbaner og meget mere på de rekreative arealer mellem ferielejlighederne, og Rømø Golfklub ligger lige i nærheden, hvis I får lyst til at spille. I Havneby er der supermarked, cykeludlejning og flere gode spisesteder, og det er også herfra, at I kan tage færgen mod Sild på en hyggelig dagsudflugt. Der er også mulighed for at tage på østerssafari, sælsafari og andre guidede ture, og alternativt kan I bare spadsere ned til Vadehavet for at kigge nærmere på det unikke tidevandsområde, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Hvis I vil bade, kan en tur til Sønderstrand eller Lakolk Strand anbefales.