Eftertragtet kvalitetssommerhus i det smukke Sønderstrand-område
Hus-ID: 0320Der er tænkt over detaljerne i dette store kvalitetssommerhus. Det gælder både ude og inde – lige fra de velanlagte terrasseområder til det flotte lysindfald i stuen og naturudsigten fra spabadet på det ene badeværelse.
Velkommen indenfor
Mange feriegæster vælger at vende tilbage til sommerhuset år efter år, hvilket vidner om, at huset er noget ganske særligt. Inden døre er atmosfæren lys og indbydende takket være de store vinduespartier, den gode loftshøjde og det stilfulde møblement. Brændeovnen, hemsen, trælisterne på væggen og den smukke udsigt til naturgrunden hører til nogle af de klassiske sommerhusdetaljer, mens moderne elementer som køkkenets flotte hvidevarer, varmepumpen og tv’et med Chromecast sørger for, at ferien bliver særdeles komfortabel. En stor del af sommerhusets 125 m² er dedikeret til et flot opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Tre soveværelser er på hensigtsmæssig vis fordelt rundt omkring i ferieboligen, og et bryggers samt to badeværelser hører også med til planløsningen. Særligt det ene badeværelse fortjener ekstra opmærksomhed, for det er udstyret med både sauna og spabad – sidstnævnte er endda placeret i en niche, så I kan kigge ud på det kuperede lynglandskab, mens I slapper af og nyder ferielivet.
Nyd livet udenfor
Afslapning er der også lagt op til i stor stil ude på den 4.500 m² store naturgrund. På flere sider af sommerhuset smyger et stort, delvist overdækket terrasseområde sig, og der er oveni købet et sænket loungemiljø, hvor I ofte kan finde sol og læ. Flotte havemøbler, liggestole, grill, parasol og legefaciliteter er med til at forsøde udelivet, som oveni købet vil udspille sig i fredsommelige og naturskønne omgivelser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger skønt placeret på en lukket stikvej mellem Vråby Plantage og et smukt kuperet hedeareal. Fra ferieboligen er der heller ikke langt til Sønderstrand, hvor I kan bade i Vesterhavet, nyde de spektakulære solnedgange og gå lange ture. Den brede sandstrand er desuden et godt sted at dyrke forskellige former for vindsport – også hvis I er nybegyndere, for der er mulighed for at blive introduceret til eksempelvis blokart og kitebuggy. I lokalområdet kan en spadseretur til Rømøs sydlige kyst også anbefales, hvis I vil se nærmere på Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Indkøb, spisesteder, cykeludlejning og golfbane finder I alt sammen i Havneby.