Stort kva­li­tets­som­mer­hus med lækkert ter­ras­se­mil­jø ved Vråby Plantage

Hus-ID: 0315
Dyssebjergvej 49, Sønderstrand
10 gæster
5 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Der er plads til ti personer i dette store, ve­lind­ret­te­de kva­li­tets­som­mer­hus i Sønder­strand-området. Derfor er det et perfekt valg til den store fa­mi­lie­fe­rie eller to børne­fa­mi­li­er, der gerne vil tilbringe fe­ri­e­da­ge­ne sammen i Rømøs smukke na­tu­rom­gi­vel­ser.

Velkommen indenfor
Hele 175 m² får I at brede jer på i det stråtækte sommerhus, der er et gedigent byggeri fra 1972. I 2005 blev huset renoveret, og det fremstår i dag pænt og velholdt med mange moderne be­kvem­me­lig­he­der. For eksempel er der både spabad og sauna på det ene af husets to badeværelser, der for øvrigt suppleres af et gæstetoilet på førstesalen. Som­mer­hu­sets fem soveværelser er placeret på begge etager – og netop det er en af de rare detaljer ved planløsningen, hvis I er mange mennesker samlet. Det er også skønt, at der er to dejlige stuer at samles i: Den ene stue er placeret på førstesalen med direkte udgang til en altan, mens stu­e­pla­net byder på et stort op­holds­rum med pej­se­ind­sats, bløde siddemøbler, langbord og in­te­gre­ret køkke­naf­de­ling.

Nyd livet udenfor
Ude i det fri er der flere dejlige sol­be­skin­ne­de pletter og god plads til at samles. Grunden måler nemlig hele 3.000 m², og nær huset er der anlagt flere ter­ras­se­områder, inklusiv et overdækket ter­ras­sea­re­al. I har na­tur­lig­vis havemøbler og lig­ge­sto­le til rådighed, og der er også grill, så I kan tilberede af­tens­ma­den under åben himmel.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Det er særdeles nemt at komme ud i den skønne natur, der omgiver som­mer­hu­set. Lige overfor breder Vråby Plantage sig, og for enden af vejen er der anlagt en hundeskov, hvor I kan slippe de firbenede fa­mi­lie­med­lem­mer løs. Trænger I til en badetur, kan I boltre jer i Ve­ster­ha­vet på Rømøs vestkyst – enten på Lakolk Strand eller Sønder­strand, hvoraf sidstnævnte ligger tættest på som­mer­hu­set. På ki­lo­me­ter­bre­de Sønder­strand er der desuden rig mulighed for at prøve for­skel­li­ge former for vindsport som kitebuggy og blokart, og I kan både leje udstyr og få un­der­vis­ning, inden I kaster jer ud i det. Indbyder vejret i højere grad til en indendørs badetur, kan I køre over dæmningen og ind til fast­lan­det, hvor I som feriegæster i som­mer­hu­set har fri adgang til ba­de­lan­det i Skærbækcentret. Havneby byder på et su­per­mar­ked, flere spi­se­ste­der, cy­ke­l­ud­lej­ning og færge til den tyske naboø Sild.

Andre faciliteter

10 voksne
3 stk husdyr
175 m² hus
Bygget i 1972
Renoveret i 2005
Elvarme
Var­me­pum­pe

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Gæ­ste­toilet
Køkken-alrum
Soverum : 5
Stue : 2

Afstande

1,5 km til re­stau­rant
2,0 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

Skærbæk Svømmehal

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse