Charmerende sommerhus midt i Rømøs skønne natur
Hus-ID: 0199Midt i Vesterhedes skønne natur finder du dette fine stråtækte sommerhus. Her får du en særdeles charmerende ramme om ferien – og et perfekt sted at slappe af og nyde de smukke og fredsommelige omgivelser.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er et charmerende eksemplar fra 1968, der består af to soveværelser, et badeværelse, et køkken og en dejlig vinkelstue. Alle rum fremstår pæne og velholdte, og den klassiske møblering er med til at skabe en hyggelig atmosfære inden døre – i smukt samspil med brændeovnen, loftets rustikke bjælkekonstruktioner og andre stemningsskabende detaljer. Stuen og køkkenet, som blev moderniseret i forbindelse med husrenoveringen i 1999, adskilles af en halvmur, så når du står og kokkererer, kan du samtidig følge med i ferieaktiviteterne og familiehyggen. Og når de færdige lækkerier skal serveres, kan du dække op ved spisebordet med husets særlige porcelæn – for sådan noget er der selvfølgelig også i dette gennemført indrettede sommerhus.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til en delvist overdækket terrasse, der vender mod sydvest og derfor er godt i forhold til solen. Terrassen skærmes af et læhegn, som dog ikke skygger for udsigten til det kuperede landskab, hvor rådyr ofte kommer på visit. Der er også flere andre solbeskinnede opholdspladser på den 2600 m² store naturgrund, og der er en parasol til rådighed, hvis du har brug for skygge.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Vesterhede er et naturskønt område i Rømøs sydlige ende, så der er bare 2,5 kilometer til Havnebys gode udvalg af restauranter samt supermarked og fiskebutikker. Endnu tættere på ligger en købmand og Rømøs populære bageri, hvor du kan hente rundstykker til feriemorgenmaden. Vil du til den smukke Sønderstrand, kan turen foregå ad hyggelige, små grusveje – og for eksempel kan du gøre holdt i den nærliggende Vråby Plantage og bestige Stagebjerg, der med sine 18 meter er et af Rømøs højeste punkter. I det hele taget er huset perfekt placeret, når du vil på travetur blandt lyng, klitter og fyrretræer.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv