Hyggeligt sommerhus med udestue og kort gåafstand til stranden

Hus-ID: 1132
Hvidbjergvej 32, Søndervig Strand og By
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
1 stk husdyr

Velkommen til Tølbøllhus – et hyggeligt og stem­nings­fuldt sommerhus, der har været i samme families eje i ge­ne­ra­tio­ner. Her er godt at være, hvis du trænger til at slappe af i rolige og ugenerede om­gi­vel­ser, og samtidig bor du tæt på Søndervigs bymidte og bare fem minutters gang fra Ve­ster­ha­vet, hvis du vil fylde dagene med is­spis­ning, badeture og flotte sol­ned­gan­ge.

Velkommen indenfor

Inden døre i som­mer­hu­set har du og dine kære 95 m2 til rådighed. Planløsningen byder på to gode soveværelser, hvoraf det ene er med hems, og derudover et badeværelse, et op­holds­rum og en udestue. I op­holds­rum­met ligger stue og køkken i åben for­bin­del­se, så selv hvis du skal kigge til lasagnen eller skære salat inden af­tens­ma­den, har du familien lige i nærheden. Udestuen kan være et dejligt sted at nyde måltidet – med masser af lys gennem vin­du­es­par­ti­er­ne og udsigt til na­tur­grun­den. Og hvis vejret nærmere indbyder til en aften med sofahygge, kan I slå jer ned med varm te, ild i brændeovnen og en film eller serie på fladskærms-tv’et, der har både danske og tyske kanaler.

Nyd livet udenfor

Som­mer­hu­sets na­tur­grund ligger godt til­ba­ge­truk­ket fra vejen, og det er en herlig oase, når du vil læse avis på terrassen, lege med børnene eller fylde luften med duften af nygrillet mad. I forlængelse af udestuen ligger der en dejlig træterrasse, og der er også flere fli­se­belag­te op­holds­a­re­a­ler, så du kan selv vælge, om du går efter en sid­de­plads med sol eller skygge. Den grønne rand­be­plant­ning skærmer af ind mod naboerne, og grundens marehalm er en køn påmindelse om, hvor tæt som­mer­hu­set ligger på havet og den jyske vestkyst.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Hvis du får lyst til en dukkert i Ve­ster­ha­vet, kan du bare følge Hvid­b­jerg­vej nogle få hundrede meter og gå det sidste stykke over klitterne – så står du på Søndervig Strand og kan være klar til at hoppe i bølgerne. Hvis du også vil hilse på Ringkøbing Fjord, kan det sagtens lade sig gøre på samme dag, når du bor her på land­tan­gen Holmsland Klit – for eksempel kan du vandre eller cykle til Bagges Dæmning, hvor du kan kigge på det rige fugleliv og på ki­te­sur­fer­ne, der boltrer sig på vandet. Søndervigs bymidte ligger dejligt tæt på som­mer­hu­set, og hvis du vil besøge andre hyggelige byer i lokalområdet, kan du også sætte kursen mod Hvide Sande og Ringkøbing.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.

Andre faciliteter

4 voksne
1 stk husdyr
95 m² hus
Bygget i 1947
Renoveret i 2005
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

700 m til stranden
700 m til kysten
1,2 km til indkøb
1,2 km til re­stau­rant
2,5 km til golfbane
1,2 km til svømmehal
800 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Søndervig

Feriepartner Søndervig

MÆRK den friske vestenvind, OPLEV en historisk bunker, og NYD roen i klitterne over de smukke hvide sandstrande. Mulighederne er mange her i Søndervig, en historisk og moderne badeby, med puls, gode spisesteder og masser af aktiviteter for alle. Hos Feriepartner Søndervig ønsker vi jer den bedste ferie. VELKOMMEN til Klitterne, heden og badebyen Søndervig.

Feriepartner Søndervig

Lignende sommerhuse