Sommerhus med skøn atmosfære og flot udsigt over Søndervig
Hus-ID: 062På en klit højt over badebyen, finder I den her lille perle af et vestkyst-sommerhus, med stråtag, sprossede vinduer, og den mest formidable udsigt ud over Vesterhavet. Vil I gerne bo helt centralt i Søndervig, men samtidig kunne nyde solen og solnedgangen ugeneret på jeres egen terrasse, er huset perfekt. Inspireret af de oprindelige Søndervig sommerhuse, er huset her opført i 2004, og rummer alle moderne faciliteter, og al den bekvemmelighed I kan ønske jer.
Indendørs
Sommerhusets interiør signalerer klassisk badehotel, og er overraskende lyst og imødekommende. Den hyggelige stue, og det hvide almuekøkken ligger i stueetagen. Her finder I også et flot brusebadeværelse, samt et af husets soveværelser. På førstesalen finder I yderligere to soveværelser: begge med den fineste udsigt gennem gavlvinduerne.
Med sine 72 kvadratmeter er huset kompakt, men godt indrettet. Huset varmes op med en energieffektiv varmepumpe, og er særdeles godt isoleret.
Huset er ideelt til 4 eller 5 gæster, og det er tilladt at have en hund med.
Udendørs
Det er fantastisk at kunne sidde på sin egen terrasse, i gåafstand fra alle Søndervigs butikker og attraktioner, og samtidig kunne nyde privatlivet, hævet over byen. Turen fra parkeringspladsen, op ad trappen til sommerhuset, belønner jer med den skønneste udsigt over Søndervig, med Vesterhavet ude i horisontlinjen bag klitterne. Der er anlagt flere terrasser, med dejlige, komfortable udendørsmøbler rundt om huset, så uanset vindretningen er det altid muligt at finde en lækrog.
Beliggenhed
Klitgrunden på Lodbergsvej, midt i den travle badeby, men samtidig højt hævet over byen gør huset utroligt attraktivt til ferieophold på alle tider af året. Er I i huset, fornemmer I faktisk ikke hvor tæt I er på byens centrum. Til gengæld har I hele tiden fornemmelsen af at være ved havet. Samtidig har I såvel den nyopførte Auqadome, 18-hullers golfbanen, som supermarked, specialbutikker og spisesteder indenfor kort gåafstand. Når I har fået nøglen, og er tjekket ind, kan I reelt lade bilen stå. Fortsætter I til fods fra huset, videre ned ad grusvejen mod havet, er der blot 200 meter til stranden.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv