Velindrettet feriehus 600 meter fra Vesterhavet – spabad og infrarød sauna
Hus-ID: 222Dette velindrettede sommerhus i Klegod byder på et stort, lyst opholdsområde med gavmild plads til hyggelige feriedage, og I får også glæde af et skønt wellnessbadeværelse med spabad og infrarød sauna. Udelivet kan nydes på solvendte terrasser, og stranden og Vesterhavet finder I blot 600 meter fra adressen.
Indendørs
Sommerhuset er moderne og stilfuldt indrettet, og det har en velfungerende planløsning til seks personer. Hjertet er det store, åbne opholdsområde, hvor køkkenet og stuen glider i ét, og her giver loft til kip en luftig atmosfære, mens vinduespartier fra gulv til loft lukker masser af naturligt lys ind. Køkkenet er veludstyret, og retterne serveres let ved spisebordet i stuen, der også byder på et sofaarrangement, hvor I kan hygge med en god bog, en spændende film eller hyggelige samtaler med varm te og hjemmebag, mens ilden knitrer i brændeovnen. Ferieboligen rummer to separate soveafdelinger. Den ene afdeling byder på to soveværelser, og her findes også et badeværelse med bruseniche. Den anden afdeling rummer et stort soveværelse, og her findes også et separat toilet. Ligeledes er her det store wellness-badeværelse, som foruden en vaskemaskine, en tørretumbler og en bruseniche byder på spabadet og den infrarøde sauna.
Udendørs
Med terrasser mod øst og vest kan I nyde solen fra morgen til aften. Den østvendte terrasse er stedet, hvor morgenkaffen kan nydes i solens første stråler, og her er også en sydvendt del, der er det ideelle sted at servere frokosten i solen. På den vestvendte terrasse kan I servere aftensmåltidet i dagens sene sol, og her har I også det perfekte sted at nyde solnedgangen. På den hyggelige naturgrund kan I rundt om huset altid finde en hyggelig plet med læ for brisen.
Beliggenhed
Det fredelige sommerhusområde er omkranset af uspoleret natur, og I har mange muligheder for at gå ture på vandrestierne, der fører gennem landskabet. Med blot 600 meter til Vesterhavet kan I nemt tage en afkølende dukkert på sommerens varme dage. Vesterhavet og Ringkøbing Fjord byder på mange skønne surfspots, og her er også gode fiskesøer og mulighed for at fiske ved havnen i hyggelige Hvide Sande. Golfkøllerne kan svinges ved Søndervig, hvor der også er tropisk badeland, gode spisesteder og et blomstrende butiksliv.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.