Stråtækt sommerhus med spa, sauna og stort terrassemiljø på stille sidevej i Klegod.
Hus-ID: 242Dette stråtækte sommerhus i Klegod byder på en hyggelig, autentisk atmosfære samt wellnessfaktor med spabad og sauna. Med sovepladser til otte personer kan vennegruppen eller to børnefamilier sagtens være sammen om ferien, og en sydvestvendt træterrasse på hele 100 m2 giver jer rig mulighed for at nyde sommerdagene i solen.
Velkommen indenfor
Fire soveværelser er ligeligt fordelt i to afdelinger i hver sin ende af huset, så er I to familier på ferie sammen, har I hver jeres soveafsnit. Alle kan samles i den store, åbne opholdsafdeling, hvor køkkenet og stuen glider i ét, og hvor varmepumpen og brændeovnen sørger for en behagelig temperatur. Vær sammen om at lave mad i det moderne køkken, og lad opvaskemaskinen lette køkkenarbejdet, mens I hygger omkring spisebordet eller I de bløde møbler. Wi-fi og fladskærms-tv sikrer underholdningen, og i depotrummet finder I bob, minibordfodbold og andre sjove spil. Foruden entréen byder feriehuset også på et separat toilet samt et wellnessbadeværelse, der har bruseniche, og hvor I kan nyde boblerne i spabadet eller den varme damp i saunaen.
Nyd livet udenfor
Den 2010 m2 store grund giver jer masser af plads til at bruge feriedagene i det fri. Mod øst findes en morgenterrasse, hvor I kan nyde dagens første sol med en kop dampende varm kaffe. Resten af dagen kan I trække om på den syd- og vestvendte træterrasse, hvor de mange kvadratmeter giver jer masser af plads til afslapning i solsengene og ved terrassebordet, mens lækkerier syder på grillen. Familiens yngste har sandkasse, gynger og legeredskaber, og græsplænen indbyder til fangeleg og boldspil.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset ligger på en stille lukke sidevej uden trafik i det naturskønne Klegod område mellem Hvide Sande og Søndervig.
Hvide Sande byder på gode indkøbsmuligheder, spændende spisesteder og mulighed for at fiske ved slusen. I Søndervig finder I ligeledes butikker og restauranter, mens her også er tropisk badeland og golfbane. Voksne, børn og hunde vil elske de lange gåture gennem Klegods bølgende klitter, og har I cykler med, giver cykelstien mulighed for at tage på udflugter på Holmsland Klit. Med stranden og Vesterhavet i gåafstand fra adressen kan I nyde en svalende dukkert på de varme sommerdage, og den nemme adgang til Ringkøbing Fjord gør det oplagt at wind- og kitesurfe eller stævne ud i havkajakken.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.