Ideel kite- og windsurfer sommerhus ved det store hotspot ved Kloster Surfspot ved Baggers dæmning et stenkast fra Ringkøbing fjord. God aflåst plads i huset til feks. surfudstyr, elcykler og fiskeudstyr.
Hus-ID: 1011Surfing, lystfiskeri, cykelture, minigolf og badeture i Vesterhavet – det er blot et udvalg af alle de herlige ting, I kan foretage jer, når I holder ferie i dette velindrettede sommerhus, der ligger 600 meter fra Ringkøbing Fjord og et par kilometer fra Ringkøbings bymidte.
Indendørs
Sommerhuset er oprindeligt opført som en helårsvilla, og efter en renovering i 2023 fungerer det nu glimrende som en stor og moderne feriebolig til seks personer. Planløsningen byder på tre gode soveværelser og et badeværelse med hjørnespa, og i den rummelig kælder er der blandt andet vaskefaciliteter og en stor fryser. I den skønne stue kan I hygge jer ved brændeovnen, og hvis I trænger til underholdning, har I mulighed for at streame film via Chromecast eller vælge blandt danske DR og mange tyske kanaler på fladskærms-tv’et. I kan også bruge tiden på at kræse om maden i det flotte åbne køkken. Det er særdeles veludstyret, med alt lige fra opvaskemaskine og ovn i ståhøjde til en lækker espressomaskine – og så er der for øvrigt amerikanerkøleskab med isterningemaskine, så I nemt kan køle jeres drinks ned, inden de serveres på terrassen.
For børnefamilier er der både en højstol og en barneseng i huset.
Udendørs
Fra huset har I udsigt over åbne marker mod Ringkøbing Fjord og Gammelsogn Kirke – ikke mindst fra træterrassen, der er orienteret mod syd. Grunden, der måler 800 m2, er anlagt med græsplæne og et grusbelagt areal til parkering. Bemærk, at på grund af den høje kælder skal I tage en trappe for at komme op til husets entré. Derudover skal det nævnes, at I har masser af plads til opbevaring af surfudstyr, cykler og andet grej i husets kælderrum, der er aflåst.
Beliggenhed
Hvis I drømmer om en aktiv ferie i naturskønne omgivelser, har I kig på det helt rette hus. Ringkøbing Fjord ligger i kort gåafstand, og der er cirka tre kilometer til et godt surfspot. På cykel kan I krydse Bagges Dæmning for at komme over til Holmsland Klit og Vesterhavet, og hvis I vil fiske, er der mulighed for at prøve lykken i både fjorden og havet, hvis ikke I går efter en af egnens fiskesøer. Sommerhuset ligger 100 meter fra hovedvejen og cykelstien – hvilket er praktisk, for den kan hurtigt føre jer ind mod Ringkøbings hyggelige bymidte eller til badebyen Søndervig. Tæt på huset ligger desuden oplevelsesparken Naturkraft og Adventure Park, hvor I kan spille minigolf, fodboldgolf og nyde oplevelserne.
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.