Hyggeligt sommerhus på stor og fredfyldt naturgrund
Hus-ID: 095Et charmerende og velproportioneret feriehus, der ligger på en stor og ugeneret naturgrund i det grønklædte sommerhusområde Lodberg Hede.
Indendørs
I kan nemt være seks personer på adressen, for sommerhuset måler 80 m2 og har en fornuftig planløsning med tre gode soveværelser og et praktisk badeværelse med bruser, vaskemaskine og tørretumbler. De fleste af dagens vågne timer kommer sikkert til at udspille sig i opholdsrummet, der består af køkken og stue i åben forbindelse. Her kan I hygge jer længe med god mad og dybe samtaler ved spisebordet eller tage en rolig stund i sofaafdelingen med spændende bøger, strikketøjet eller jeres yndlingsprogrammer i tv’et. Nær brændeovnen er der plads til at tage en middagslur i alkoven, og der er også et ekstra sofahjørne, så hele familien får god plads til at slænge sig.
Udendørs
Ude i det fri har I glimrende forhold, når I vil slappe af i solen eller hygge jer om aftenen med friskgrillet mad og noget køligt at drikke. Terrassen er stor og solrig, og på den store græsplæne kan I virkelig give den gas med fangeleg og fodbold. Der er også sandkasse til de yngste og en carport til bilen, og til lystfiskerne er der en udendørs fiskerenseplads såvel som en 100 liters fryser inden døre. Al feriehyggen kommer for øvrigt til at foregå i hyggelige og ugenerede rammer takket være den grønne randbeplantning.
Beliggenhed
Risbjergvej 12 er placeret midt i det rolige og familievenlige sommerhusområde Lodberg Hede. Træer og anden grøn beplantning omkranser de små veje, så I får en smuk ramme om gåturene – eventuelt med hunden, der også er velkommen i sommerhuset. Børnene kan boltre sig på den nærmeste legeplads, og hvis I vil ud at fiske eller spille golf, har I nem adgang til den nærmeste fiskesø såvel som Holmsland Klits populære golfbane. Fra huset er der et par kilometer til Vesterhavet og den nærmeste badestrand, og feriebyen Søndervig kommer I hurtigt frem til i bil eller på cykel.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.