Stort og velindrettet sommerhus med aktivitetsrum, vildmarksbad og udekøkken
Hus-ID: LF14223Der er lagt op til, at I kan fylde ferien med mange sjove aktiviteter, wellness og hyggestunder, når den foregår på Livøvej 9 i Fursundparken på Nordsalling. Hver dag kan I mærke efter, om I er i humør til at slappe af i vildmarksbadet, lave mad i udekøkkenet eller dyste i airhockey og bordfodbold i aktivitetsrummet – og det er bare et lille udvalg af de mange lækre faciliteter, som dette skønne sommerhus er udstyret med.
Velkommen indenfor
Det 113 m2 store aktivitetshus er renoveret i 2019, så I kan nyde driverlivet i lyse og moderne rammer. På klassisk manér er der lyse trævægge, synlige loftsbjælker og brændeovn i stuen, mens det pæne møblement, fladskærms-tv’et med Chromecast og den energivenlige varmepumpe sørger for at højne komforten. Et veludstyret køkken er integreret med stuen, som også har direkte adgang til et skønt aktivitetsrum med bl.a. mini-bordtennis, mini-billard, mini-airhockey, elektrisk dart, bordfodbold og en X-Box 360. Der står også en sovesofa i aktivitetsrummet, hvilket er et godt supplement til dobbeltsengene på de tre soveværelser. Centralt i huset ligger et pænt badeværelse, og i forlængelse af havestuen finder I et ekstra toilet med vaskemaskine og tørretumbler.
Nyd livet udenfor
Hvis I elsker udeliv, frisk luft og grønne omgivelser, er haven et rent eldorado med vildmarksbad, udebruser, bålsted, udekøkken og en charmerende havepavillon – kort sagt alt, hvad hjertet kan begære af skønne faciliteter. Haven er for øvrigt opdelt i to områder, så foran huset er der en stor, åben græsplæne, indkørsel og en sydvendt terrasse, mens baghavet er helt indhegnet, så børn og hunde kan færdes i trygge rammer.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Den lille, lukkede Livøvej ligger i et roligt sommerhusområde på nordspidsen af Salling. I har få hundrede meter til Limfjordens vande og en strand med badebro, der hurtigt kan blive et hit for både børn og voksne. Det er hyggeligt at fange krabber og gå på jagt efter de flotteste strandskaller med de alleryngste, og hvis I har medbragt SUP-boards og fiskegrej, kan de voksne og lidt større børn også blive underholdt i timevis. I kan ligeledes tage ud i det smukke landskab for at udforske Salling og limfjordsøen Fur.