Dejligt sommerhus med anneks, udendørs sauna og skønt ter­ras­se­mil­jø

Hus-ID: LF12708
Solsortevej 8, Sydsalling
8 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

På den lukkede Solsor­te­vej ved Ejsing­holm Strand står dette hyggelige sommerhus klar til at byde dig og dine kære velkommen. Her kan I holde en skøn ferie – ikke mindst hvis I elsker at gå i sauna og slikke sol i grønne om­gi­vel­ser og den korte afstand til Lim­fjor­den og den lokale strand er selvfølgelig også med til at forsøde dri­ver­li­vet.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set har en fornuftig planløsning med to soveværelser, et badeværelse og en stue med in­te­gre­ret køkken, og dertil kommer et godt anneks, så det er muligt at være op til otte personer. To hunde er også velkomne inden døre, og mon ikke, at de også hurtigt kan føle sig hjemme i de lyse og enkelt ind­ret­te­de rum. I stuen står der et fladskærms-tv med Chro­mecast, hvis aftenen indbyder til tilbagelænet af­slap­ning i sofaen – og hvis du hellere vil løse krydsogtværs, strikke eller spille spil og hyg­ge­snak­ke med familien ved spi­se­bor­det, kan det også sagtens lade sig gøre.

Nyd livet udenfor
Den grønne havegrund fremstår lige så pæn og velholdt som selve som­mer­hu­set, og der er flere dejlige detaljer at hæfte sig ved. For eksempel er en del af ter­ras­se­miljøet anlagt som en rigtig wellness-afdeling med stor sauna og en udendørs bruser, og sidstnævnte kan både bruges som opkvikker om morgenen og senere på dagen, hvis du vil vaske saltvand af efter strand­t­u­ren eller have en skyller efter sol­bad­ning. Den vel­ord­ne­de græsplæne er et perfekt underlagt, hvis du vil dyste i kongespil mod familien, og både på de åbne ter­ras­sea­re­a­ler og det overdækkede område er der skønt at sidde, når det er til at slappe helt af.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger roligt på den lukkede Solsor­te­vej, og fra fe­ri­e­adres­sen har du kun få minutters gang til stranden. Hvis badeturen er til den friske side, kan du med andre ord hurtigt smutte hjem for at få varmen i saunaen. På en lun sommerdag er det nok mere fristende at blive på stranden for at lege i vand­kan­ten, gå tur eller stævne ud på et SUP-board, og lyst­fi­ske­ri er også en mulighed her ved den smukke Venø Bugt. Handbjerg Marina er et hyggeligt udflugtsmål langs fjord­ky­sten, og uanset om du er i bil eller på cykel, kan du også fortsætte videre til købstaden Struer.

Andre faciliteter

8 voksne
2 stk husdyr
94 m² hus
1.023 m² grund
Bygget i 1974
Renoveret i 2006
Sauna
Elvarme

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 2
Stue

Afstande

300 m til stranden
4,0 km til indkøb
300 m til fjorden

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Limfjorden er karakteriseret ved et kuperet terræn med mange flotte udsigter ud over Danmarks største fjord. Her finder man små og store øer, lokale færgeforbindelser, flotte broer samt hyggelige købstæder med små lystbådehavne. Fjorden, med dens mange strande, er omkranset af plantager, marker og skrænter, hvilket danner basis for unikke naturoplevelser, til fods, på cykel, i båd, eller i bil. De flade, let skrånende strande er perfekte til familier med børn.

Feriepartner Limfjorden

Lignende sommerhuse

  • Limfjorden, Limfjord - Nordvest
  • 10 gæster
Fra 3.491 kr./uge
  • Forsikring inklusiv
  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
  • Rengøring inklusiv