Ældre feriebolig i landsby på det sydlige Samsø med kig til marker og kysten
Hus-ID: 20322Her i udkanten af landsbyen Ørby ligger dette hyggelige, men ældre sommerhus. I haven er der ro og åben for sol fra tidligt på dagen til de sidste stråler om aftenen. Huset deler grund med en anden feriebolig, men I kan være her helt uforstyr ret.
Velkommen indenfor
Det gamle landsbyhus har sin helt egen atmosfære med sprossede vinduer, gamle døre, rustikke vægge og niveauforskel fra rum til rum. Huset er delvis renoveret, og der er smukt trægulv i stuer og soverum. Stuen vender mod vest, og her er plads til at sætte sig godt til rette i sofaen og tænde for TV´et eller slappe helt af med en god bog. Her er også en ekstra sengeplads.
Spisestuen ligger lige ved siden af køkkenet, der er renoveret i landlig stil og veludstyret med bl.a. opvaskemaskine. Køkkenet fungerer altså fint til, når I skal tilberede feriens måltider, inden I begiver jer ud for at opleve Samsø.
Udover en sengeplads i stuen, er der yderligere tre soveværelser, så der er god plads til, at op til 4 voksne og 2 børn kan fordele sig i huset. Det ene soverum har to enkeltsenge, mens de andre soverum er mindre og derfor indrettet med en enkeltseng. Dette hus er ideelt til dig, der gerne vil opleve landsbyidyl i et hyggeligt, ældre sommerhus.
I huset finder du plads til fordybelse, så det egner sig også perfekt til, hvis du skal til Samsø for at skrive eller studere. Her kan du regne med uforstyrret ro samtidig med, at du er tæt på landsbyen og flere af Samsøs seværdigheder.
Nyd livet udenfor
Ferieboligen er sammenbygget med ejers egen feriebolig, så grunden deles med en anden bolig. Udendørsarealerne er naturligvis delt op, så du kan være uforstyrret i haven mod vest omgivet af hæk og på en lille terrasse, hvor du kan benytte dig af en grill og gode havemøbler. Her kan du nyde de rolige omgivelser helt uforstyrret, og så kan du også følge årets gang på markerne, der omkranser huset mod øst. Der er parkeringsmuligheder nord for huset, og du finder sommerhuset i udkanten af Ørby på en lille grusvej. Huset ligger altså både roligt i den hyggelige landsby og naturskønne omgivelser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Ørby ligger på den sydlige del af Samsø, og herfra er det oplagt at gå en tur i Brattingsborg Skov mellem de imponerende høje bøgetræer og ud til vandet. Det er smukt at gå en tur i skoven året rundt. Det er også oplagt at besøge Vesborg Fyr, der ligger på den aller sydligste del af Samsø. Kommer du helt op i fyrtårnet kan du nyde den enestående udsigt til både Jylland, Sjælland og Fyn.
De små, bakkede veje kan også føre dig til Brundby, hvor Brundby Hotel byder på god mad og musik. Længere nordpå finder du den flot beliggende 18-hullers golfbane lige ud til vandet. Året rundt og særlig i sommermånederne er der jævnligt kulturelle oplevelser lige om hjørnet, f.eks. kunstudstillinger og diverse festivaler med opera, jazz og rock/pop.
Ballen lystbådehavn ligger kun 4,5 kilometer fra huset, og her finder du også et bredt udvalg af restauranter, butikker og en dejlig badestrand.
På det nordlige Samsø må du ikke snyde dig selv for en gåtur i Nordby Bakker, der altid byder på smukke naturoplevelser. I Nordby er det også oplagt at spise en frokost eller is ved det hyggelige gadekær.