Sommerhus til 6 personer med havudsigt i fredelige om­gi­vel­ser på Samsø

Hus-ID: 20109
Rosenvej 88, Syd Samsø
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Indendørs
Dette flotte og vel­be­lig­gen­de sommerhus i Vesterløkken, er som­mer­hus­fe­rie på Samsø, når det er bedst. Som­mer­hu­set fra 2004 er ar­ki­tekt­teg­net og meget velholdt med loft til kip, skønt ly­sind­fald og havudsigt. Her er plads til 6 gæster samt et skønt udeareal med udsigt til havet mod vest, så her er garanti for smukke sol­ned­gan­ge.

Som­mer­hu­set har et hyggeligt, åbent køkken med spi­se­plads og stort vin­du­es­par­ti ud til haven mod vest. Det er husets sam­lings­rum, hvor der både til­be­re­des mad, spises og slappes af i sofaerne. Køkkenet er i åben for­bin­del­se med stuen / alrummet med en kogeø i centrum, så det er let at være sammen om mad­lav­ning og af­slap­ning med den smukke udsigt i bag­grun­den. Køkkenet har plads til mad­lav­ning og de fa­ci­li­te­ter, du har brug for, når måltiderne skal til­be­re­des i som­mer­hu­set. Her er bl.a. ovn, mikroovn, op­va­ske­ma­ski­ne og køle­fryse­skab. Fra køkkenet er der via en stige opgang til husets lille hems, hvor man kan tage et hvil på madrassen. Ved siden af køkkenet er en spi­se­plads til 6 personer, hvor der er et dejligt ly­sind­fald fra haven.

I for­bin­del­se med køkken og spi­se­plads er stuen, med plads til at slænge sig i den gode sofa og lænestole. Fra stuen er der udgang til den delvist overdækkede terrasse, hvor man også kan tage maden med ud og nyde på en sommerdag. De store vinduer giver et dejligt lys, så man får de grønne arealer og den gode udsigt helt ind i stuen. Tænder man alligevel for TV´et er her et stort udvalg af danske og tyske tv-kanaler. I huset er også gratis WiFi. Huset er opvarmet af var­me­pum­pe, og de smukke trægulve i hele huset giver en rar og hyggelig som­mer­hus­stem­ning.

De 3 gode soverum er fordelt med dob­belt­sen­ge i to af rummene og to en­kelt­mands­sen­ge i det sidste soverum. Her er også skabs­plads og lyst og dejligt.

I huset er også et dejligt badeværelse med bruser, gulvvarme og va­ske­ma­ski­ne. Det er lyst og funk­tio­nelt, og er placeret ved siden af soveværelserne.

Udendørs
Huset ligger på en ugenert grund med stor græsplæne, så der god plads til de nærmeste som­mer­hus­na­bo­er. Huset ligger lidt højt, så der er udsigt til havet ved Vesterløkken på Samsøs vestkyst. Omkring huset er der også buske og træer, så haven er helt fredeligt og aflukket – medmindre en hare krydser plænen. Ved husets indgang er der en lille syd-øst vendt terrasse, så her er det perfekt at tage mor­genkaf­fen med ud og nyde dagens første solstråler.
Ved stuen er der også udgang til en større fli­se­ter­ras­se, der er delvist overdækket. Her er kig til havet og gode mu­lig­he­der for at tage dagens måltider med ud i havemøblerne. Her er også solstole, så udsigten kan nydes kom­forta­belt og fra første paket.
Derudover er der et godt udhus, hvor man finder parasol, grill og hynder til havemøbler.

Be­lig­gen­hed
Vesterløkken er et ældre, roligt som­mer­hu­s­område på vestsiden af Samsø. Her er stille kørsel på grus­belag­te veje, små stier og god plads til naboerne. For enden af Rosenvej er en badebro som frit kan benyttes. Sten­stran­den langs kysten har sandbund nogle meter ude og her er rigtig gode lyst­fi­sker­for­hold. Bænke i området gør det muligt at sidde og nyde sol­ned­gan­gen.

Blot 5 kilometer fra som­mer­hu­set er Tra­neb­jerg, Samsøs største by, hvor man kan gøre sine dag­lig­va­re­indkøb og samtidig kigge i de fine spe­ci­al­bu­tik­ker eller drikke en kop kaffe på en cafe. Midt i Tra­neb­jerg ligger også Anton Rosen huset, der i dag er øens turi­st­in­for­ma­tion.
På den modsatte kyst, ligger havnebyen Ballen, hvor der om sommeren er et livligt og hyggeligt miljø med mange re­stau­ran­ter ved vandet og ofte livemusik. På Samsøs sydø er det let at cykle rundt til det meste.

På det sydligste af Samsø, 8 kilometer fra som­mer­hu­set ligger Vesborg Fyr, der i som­mer­halvåret er åbent for gæster. Fra fyrets top er en fan­ta­stisk udsigt ud over det sydlige Samsø og helt til Jylland, Sjælland og Fyn i klart vejr. Ikke langt fra Vesborg Fyr er Brat­tings­borg slot, hvor man kan gå dejlige skovture, og i som­mer­fe­ri­en er det muligt at besøge slotspar­ken.

Længere nordpå må man ikke snyde sig selv for et besøg i den char­me­ren­de gamle landsby Nordby, samt gå en tur i Nordby Bakker. Omkring Stauns fjord, ved Besser Rev og Langør er der også store na­tu­ro­p­le­vel­ser i vente.



Andre faciliteter

6 voksne
80 m² hus
1.172 m² grund
Bygget i 2004
1 stk etager i lejemålet
Havudsigt
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Hems
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 3

Afstande

5,0 km til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
4,5 km til tennis
250 m til havet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Samsø

Feriepartner Samsø

Ø ferie er noget helt specielt. Så snart I sidder på færgen mod Samsø starter ferien – så snart i træder af færgen foregår alt i en lavere tempo. Skuldrene sænkes og feriestemningen på Kattegats perle, Samsø, indfinder sig. Her er små lokale byer med vejboder med lokale grøntsager, her er skønne cafeer og de smukkeste strande og udsigtspunkter. Vi kender hver en krog af Samsø, vi kender nabohuset og vi kender købmanden. Vi står klar til at fortælle om de små skjulte perler på Samsø, som I ikke kan læse om nogen steder. Velkommen til Samsø.

Feriepartner Samsø

Lignende sommerhuse