Hyggeligt træsommerhus tæt ved Ballen by og kun 150 meter til dejlig badestrand på Samsø
Hus-ID: 20617Indretning
Dette hyggelige og velbeliggende hus i attraktive Langemark tæt på Ballen by indbyder til ren sommerhus idyl.
Sommerhuset har en dejlig stor have med træ terrasse. Huset er et klassisk og hyggeligt træhus med brændeovn og autentisk sommerhus indretning. Kun 150 meter fra huset er der en dejlig strand, hvor man kan bade eller nyde en gåtur. Kun 2 km ligger Ballen by hvor man kan fornøje sig med forskellige restauranter.
Sommerhusets brændeovn er centralt placeret i stuen, der er husets omdrejningspunkt. Stuen er oplagt til at afslapning med spil, læse en god bog eller tænde op i brændeovnen. Huset har også gratis WiFi. I direkte forlængelse med stuen og køkkenet er husets spisebord, hvor der er plads til 6 personer. Huset er småt men hyggeligt, og her er du sikret autentisk sommerhus stemning.
Køkkenet er fuldt funktionelt og har alt det, du har brug for på din ferie, når du skal tilberede dagens måltider. Her er både fryser, mikroovn og kaffemaskine samt opvaskemaskine.
Huset har tre værelser der er fordelt med to soveværelser med dobbeltseng samt et værelse med køjesenge., så der er plads til både børn og voksne.
Ved siden af det store soveværelse er husets badeværelse, der ikke er stort, men har de faciliteter, der er brug for i sommerhuset.
Huset kan opvarmes med brændeovn og el radiatorer.
Udendørs
Sommer huset har en stor have, hvor der er mulighed for leg og spil på græsplænen.
Med direkte udgang fra husets stue er den store træterrasse perfekt til at nyde solen eller dagens måltider på, som du bl.a. kan tilberede på grillen. Her kan man sidde i havemøblerne helt uforstyrret, og finde både skygge og læ på den delvist overdækkede terrasse hvor man kan skimte havet.
Beliggenhed
Samsø byder på mange spændende aktiviteter for hele familien. Omkring Ballen finder man øens bedste sandstrande, der er oplagt til badeture og børnefamilier.
Blot 2 kilometer fra huset er Ballen by, hvor der er en Dagli Brugs, som har åbent hele året. Her er også cykeludlejning, cafe, restauranter og landevejsboder med lokaldyrkede grøntsager.
Kør til Nordby, der tidligere er kåret til Danmarks bedst bevarede landsby. Det er ikke uden grund, for Nordby er en utrolig charmerende og hyggelig landsby med det centrale gadekær og gamle, fine bindingsværk huse.
Kører man endnu længere nordpå, kommer man til Samsøs nordligste punkt, Issehoved, hvor der ikke alene er en smuk udsigt, her er også et rigt dyre- og fugleliv. Snyd ikke dig selv for en god gåtur i Nordby bakker!
På Sydøen kan man for eksempel tage et smut forbi Falkecenter Samsø, hvor man kan opleve ørnen og andre store fugle vise deres kundskaber. Rundt i de mange hyggelige landsbyer findes både specialbutikker, velsmagende jordbær i sæson, og cafeer.
Landsbyen Besser er særligt kendt for sit hyggelige landsbymiljø og cafeen Søster Sidevind, der har åbent hele året. Man kan også gå en tur på Besser Rev og opleve spændende fugle, finde rav eller et forstenet søpindsvin.
Tag forbi Ballen Havn og smag på nogle skønne specialiteter fra Samsø. Kommer du til Ballen i uge 29, skal du forberede dig på, at Danmarks hyggeligste festival, bliver afholdt her hvert år i juli måned.