Hyggeligt sommerhus tæt på skov og sandbadestrand
Hus-ID: 13388-1Sommerhuset er beliggende i sommerhusområdet mellem Ellinge Skov og Sejerø Bugten, meget nær ved naturområdet Korevlerne, hvor du finder den skønneste sandbadestrand. Her byder området også på særdeles gode stier. Og med nærhed til skovene Ellinge Indhegning, Høve Skov og Jyderup Skov er der gode muligheder for at cykle, vandre eller tage på svampetur i nærområdet.
Velkommen indenfor
Husets spisestue ligger i forbindelse med det åbne køkken, så mens nogle i familien slapper af i sofaen, kan du tænde ovnen og gøre klar til aftenens steg. Der er også mulighed for at sætte sig og få en snak ved spisebordet eller spille et hyggeligt brætspil. I dagligstuen kan I hygge med tv eller du kan fordybe dig i en god bog.
Nyd livet udenfor
På den dejlige terrasse kan du vælge enten at sidde i skygge i et af de to særdeles hyggelige overdækkede områder eller rykke ud og bare nyde solen på en af liggestolene. Børnene kan kaste med bold eller spille medbragte havespil.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Vi vil i Feriepartner Odsherred anbefale jer at tage på vandretur på Højderygstien. Det er en 7 km lang trampesti fra Shelterpladsen i Veddinge til Dutterhøje ved Asnæs, hvor I passerer de største gravhøje og får de bedste kig over landskaberne. Vi kan også anbefale en tur til solvognens fundsted eller et spil minigolf på en af de hyggelige baner nær sommerhuset. Hvis I sætter pris på store isvafler, så skal I prøve nogle af Danmarks største fra Burgerhjørnet, der ligger 10 min. fra sommerhuset. Børnene vil også elske en dag i Sommerland Sjælland med de mange aktiviteter og det store vandland.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv