Roligt område tæt på Sejerø Bugtens gode badestrande
Hus-ID: 13329Lyngen er fællesnavnet på det store sommerhusområde ved Sejerø Bugten, og de enkelte områder har navn efter byerne i baglandet, således fra syd mod nord: Asnæs Lyng, Jyderup Lyng, Vig Lyng, Hønsinge Lyng, Ellinge Lyng. Højby Lyng, Gudmindrup Lyng og Tengslemark Lyng. Her finder du et veludbygget og udpræget ferieområde, med gode badestrande, naturområder, hyggelige butikker, minigolf og andre aktiviteter samt ikke mindst et godt udvalg af restauranter og streetfood. Du finder både gode vandreture og cykelture ved den naturlige indlandslagune Korevlerne og i den hyggelige Høve Skov. Her er en frodig bøgeskov, og de 150 år gamle fyrretræer vokser helt ned til stranden ud til Sejerø Bugten. Du kan også lede efter rav på stranden, tage en dukkert eller fiske efter havørred.
Velkommen indenfor
Du vil befinde dig godt i dette lyse sommerhus med loft til kip, som giver en ekstra fornemmelse af rum og plads. I stuen kan du hygge ved brændeovnen med kik til haven gennem terrassevinduerne fra gulv til loft. Find et spil frem, måske 500 eller Canasta eller Ludo, og brug nogle timer på fælles familiehygge her. Fra spisebordet har I også fint udkik i haven og kan tilbringe gode stunder til spisetiderne morgen, middag og aften. Har du eller børnene brug for en lille lur er der plads i den hyggelige alkove i hjørnet af stuen. Huset har en god planløsning som gør at det virker meget rummeligt.
Nyd livet udenfor
Den store græsplæne indbyder til en rask lille omgang fodbold eller badminton eller kroket. Her er gyngestativ og sandkasse til børnene og plads til at grille. Grunden ligger fint placeret tæt på åbne marker og i et fredeligt sommerhusområde, hvor I ikke har langt til stranden ved Høve Skov. Den overdækkede terrasse, forlænger de kølige sommerafteners udeliv og hygge.
Kom tæt på de lokale oplevelser
For børnefamilien vil vi i Feriepartner Odsherred anbefale et besøg hos Ulvsborgs Historiske Værksted i Asnæs. Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, hvor du kan besøge Danmark i brydningstiden mellem vikingetid og middelalder. Her kan alle være med, når der skal bygges, smedes, spindes og laves mad. Gården og haverne skal plejes og vedligeholdes, og der skal trænes i sværdkamp og bueskydning til ufredstid. På ca. 24 hektar, i smuk natur, med marker, enge, skove og vandhuller, er Ulvsborg et rekonstrueret miljø omkring en befæstet stormandsgård med tilhørende værkstedsbygninger, haver, og husdyr. Hvis det regner eller er overskyet en dag, så kør en tur forbi det overdækkede indkøbscenter i Asnæs eller besøg Odsherreds Kunstmuseum.