Sommerhus i roligt område ud til åbne marker
Hus-ID: 13395-1Står ferien på afslapning i rolige omgivelser og tæt på god sandstrand, så er dette sommerhus helt sikkert noget for dig. Sommerhuset ligger nemlig ud til åbne marker og en kort gåtur fra god sandstrand.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er lyst og indbydende med store vinduer ud mod den smukke grund. Indenfor opleves en god stemning af feriehygge og afslapning. Stue og det åbne køkken i forbindelse med stuen, vil danne rammen om en god ferie hvor alle kan være samlet, uanset om man står for madlavningen. Fra køkkenet nydes udsigten over markerne og det kuperede terræn.
Nyd livet udenfor
Udendørs nydes stilheden på den let kuperede grund, hvor sommerhuset ligger på en blind vej ud til åbne marker. På den store sydvestvendte terrasse er der god plads til afslapning og nyde solen eller spise en god frokost. Måske er I endda heldige at se et rådyr eller en hare under frokosten. Når dagen går på hæld og det bliver aften, så kan der stadig hygges ude på den overdækkede terrasse i ly for aftenduggen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset er beliggende i et roligt sommerhusområde tæt på en god sandstrand. Turen til stranden er ned ad Vedhammervej og hold til højre, så kommer der en lille sti for enden og ned til vandet. Skal dagen være lidt aktiv, så kan vi anbefale en tur i den skønne skov, Sonnerup skov, en stor flot skov der ligger lige ud til havet ved Kattegat. Et besøg værd er også den hyggelige havneby på Sjællands Odde, her kan der nydes en god frokost og en is. Og så kan der købes friske fisk med hjem i den store flotte fiskeforretning, der byder på mange lækkerier. Skal dagen stå på shopping, så kan Nykøbing Sjælland besøges. Her er en hyggelig gågade med cafeer og butikker, og her kan dagligdagens indkøb gøres hvis ikke der handles ind i Rema1000 i Lumsås.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv