Charmerende sommerhus tæt på skov
Hus-ID: 13322-1Vil du gerne holde ferie i rolige omgivelser og tæt på dejlig natur? Så er dette dejlige sommerhus helt sikkert noget for dig.
Velkommen indenfor
Sommerhuset byder indendørs på den hyggelige og ægte sommerhusstemning. Det mærkes tydeligt at skuldrene sænker sig og ferie og afslapning nu kan begynde. I køkkenet der er i åben forbindelse med stuen, kan det gode morgenbord nydes og planer for dagen tilrettelægges. I stuen kan aftenen nydes foran brændeovnen alt imens krimien læses eller der streames en god film i TV. Det er dog kun muligt at streame via eget abonnement.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset er beliggende på en skøn grund omkranset af træer og buske så du kan sidde i ugenerte omgivelser og nyde din frokost, og altid finde en skyggeplads hvis solen skulle blive for skarp. Der er morgensol på terrassen hvorfra der er udgang fra køkkenet og på træterrassen er der sol fra middag til aften. Står dagen på naturoplevelse, så er der kun en kort gåtur til Ellinge skov hvor der er stier rundt i skoven og herfra kan du gå videre til Korevlerne der byder på masser af dyreliv inden du for enden af Korevlerne når ud til en skøn sandstrand.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Der er mange gode oplevelser i nærheden af sommerhuset. Hos Feriepartner kan vi anbefale at tage en dag i forlystelsesparken Sommerland Sjælland der byder på sjov for både børn og voksne. En hyggelig dag kunne også tilbringes i MinigolfParken der er en 18-hullers minigolfbane med baner der er bygget op som nogle af Odsherreds attraktioner og vartegn. En god middag for familien kan nydes på Højby Kro, der også er kendt for deres Skaldyrsaftener. Den helt store gourmetoplevelse finder I på Dragsholm Slot, der er i besiddelse af 1 Michelinstjerne. Er fiskestangen med på ferie, så kan turen gå til Brynshøj Put & Take hvor der kan fanges ørreder, eller der kan deltages i den årlige Makrelfestival på Sjællands Odde i august.