En ferieperle midt i naturen og tæt på hele to strande
Hus-ID: 12264Med duften af gran og hav kommer sjæl, sind og sanser rigtigt på ferie i denne arkitektoniske perle af et sommerhus, der ligger på en stor, kuperet naturgrund med lyng og så tæt på havet, at bølgernes brusen blander sig med lyden af vindens susen i de høje graner. Stranden mod Kattegat er kun få minutter væk, og efter en gåtur mod syd frister Sejerøbugtens bølger. Og måske møder I et rådyr, en hare eller et egern på stien. I kommer i hvert fald helt ned i gear…
Velkommen indenfor
Sommerhuset med lys, luft og lange kig direkte ud i naturen er tegnet af en prisbelønnet arkitekt og rummer under fælles tag - med fælles indgangsparti - til den ene side den nye del med stue, køkken/alrum med brændeovn, soveværelse samt husets badeværelse. Til den anden side er det charmerende, oprindelige hus, der er indrettet med dobbeltseng, en hyggelig siddegruppe og lille køkken, perfekt, hvis man er to par eller har teenagere med. Begge dele af sommerhuset er indrettet for øjet med fine farver og personlige detaljer, der gør en i godt humør.
Desuden findes der et lille anneks med en juniorseng og masser af legetøj, spil, fiskegrej samt badesko og svømmefødder til både store og små.
Nyd livet udenfor
Udenfor er der parasoller, solsenge, sandkasse, grill, udekøkken med koldt vand og udebad med solopvarmet vand, og på den store naturgrund er der adskillelige hyggekroge til sol, læ eller skygge. I kan også sidde under halvtag, hvis det drypper med dug eller en byge. En del af inder-grunden er i øvrigt indhegnet til mindre hunde.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Overby Lyng, hvor sommerhuset ligger, er den lange, smalle del af Sjællands Odde mellem Lumsås og Havnebyen, et attraktivt sommerhusområde, fordi det er omkranset af dels Kattegats blå hav mod nord og Sejerøbugtens friske bølger mod syd. Odden byder Sjællands seneste og smukkeste solnedgange og kuperet terræn, gode fiskepladser og fine muligheder for aktiviteter til lands og til vands som sejlads og havkajak. Egnen byder også på gode gårdbutikker, gallerier, livsstilsbutikker, hvor man bl.a. selv kan støbe stearinlys, en vingård og den charmerende Havnebyen med lystsejlerliv, restauranter og røgeri og friskfangede fisk fra butik eller kutter. Feriepartner Odsherred anbefaler i øvrigt, at I tager vandrestøvlerne med, hvis I tænder på at udforske vandreruten ”Fra kyst til kyst”, rute nr. 103 i Visit Odsherreds vandrebog ”Vandringer i Odsherred”, der er 12,5 km lang og byder på et væld af naturoplevelser.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv