Dejligt sommerhus med vildmarksbad beliggende kun 120 m fra kysten
Hus-ID: 12289Dette dejlige feriehus med havudsigt indbyder til afslapning og ren feriehygge. Det er beliggende i rolige omgivelser meget nær stranden.
Indretning
I stuen med sovesofa, kan du slappe af og nyde den dejlige udsigt udover Sejerø Bugten. Der er bl.a. både dansk og tysk TV. Hyggeligt åbent køkken og spiseplads. Badeværelse med brus. Der er to gode soveværelser med henholdsvis dobbeltseng og to enkeltsenge. Fra stuen er der udgang til en dejlig terrasse, med udsigt til vandet. Her er det oplagt at nyde solen eller komme et par friske fisk på grillen, mens du fordyber dig i en god bog eller nyder et godt glas vin, men en tur i vildmarksbadet med vandmassage og LED lys samt kig til stjernerne kan bestemt også anbefales. Husk at der også er to sovepladser og lille hygge/spiseplads i den isolerede udestue med glastag.
Beliggenhed/området
Feriehuset er beliggende i rolige omgivelser med mulighed for diverse aktiviteter såsom cykel eller vandreture. Det er placeret meget nær stranden, hvor der også er særdeles gode muligheder for fiskeri, I havnebyen kun 5 min. fra huset er der fiskerestauranter, røgeri og fiskeriudsalg, så her er der virkelig mulighed for at smage friskfangede fisk. Husk også at besøge Lumsås Mølle, Odden kirke, Søheltepladsen og Tunmuseet. Hvis du vil nyde smagen af Geopark Odsherred, er vingården Ørnberg bestemt et besøg værd. Ligesom de gode gårdbutikker i området. Børnene vil sætte stor pris på en dag i Sommerland Sjælland, med de mange aktiviteter og det store vandland