Naturhygge og helt ned i gear-sommerhus
Hus-ID: 12264Med duft af gran og hav
Sjæl, sind og sanser kommer på ferie i denne arkitektoniske perle af et sammensat sommerhus, hvor I har havet brusende i ørene, graner som parasol, sole sig-pladser og kuperet naturgrund at nyde og udforske, perfekt til gemmeleg og hulebyggeri, eller tøf en tur til stranden, den ene eller den anden…
Indretning
To i et-hus smukt arkitekttegnet og indrettet for øjet med farver og fine detaljer. Stor stue med åbent køkken og brændeovn, soveværelse og badeværelse samt selvstændig afdeling med tekøkken, desuden børneanneks med bondeseng.
Beliggenhed/området
Bakket naturgrund med sol, graner og lyng hyggeligt tæt på Kattegats bølger og en frisk gåtur fra Sejerøbugten. Tag cyklerne ad bagvejen og udforsk Odden, besøg søheltens grav, charmerende Havnebyen eller nyd Gniben, spidsen af Sjælland, i solnedgang.
Udenfor højsæsonen
Forkæl parforholdet med hygge og ren afslapning i den nye, arkitekttegnede del af sommerhuset, der er vinterisoleret og har udsigt til egern og rådyr. Brændeovn, varmepumpe og elovn sørger for, at du kan nyde huset, grunden og området selv i snevejr.