I første række til Kattegat med en fantastisk udsigt
Hus-ID: 12292Sjællands Odde er en perle ved kysten, hvor havet og naturen mødes i en enestående symfoni. Med de skønne strande, klitter og skovområder er området et sandt paradis for naturelskere og friluftsentusiaster. Du kan nyde lange gåture langs kysten, tage på cykelture gennem det smukke landskab, fange havørred og andre fisk langs kysterne eller bare finde roen i den fantastiske natur, der findes over alt på Sjællands Odde med havet på begge sider.
Velkommen indenfor
Centrum i dette pragtfulde sommerhus er den store stue med åbent køkken hvor du bare ikke kan få øjnene væk fra havet – Kattegat – der glimter lige uden for og er under evig forandring. Fra alle siddepladser ved det store spisebord og fra de bløde sofaer har du panoramaudsigt i første række til det smukke landskab og det lyseblå hav. Efter en vandretur langs stranden er det velgørende med en tur i saunaen, og vil du forkæle dig selv endnu mere, så hop ombord i det nedsænkede spabad. Fra to af de tre soveværelser er der direkte adgang med dør til terrassen. Her finder du alle muligheder for at slappe af og bare nyde naturen.
Nyd livet udenfor
Selv om der er lidt vind en dag, kan du bag et lavt læhegn nyde naturen. Du kan rykke rundt med solsengen på terrasserne så du ikke går glip af solen på noget tidspunkt. Der er også en overdækket terrasse, hvor I kan nyde frokosten eller grille fisken til aftensmaden, mens duggen falder i aftenskumringen. Tættere på strand og naturområde kan I næsten ikke komme og I vil nyde og sætte pris på den ro og fred, der hersker her på det yderste af Sjællands Odde – på Gniben.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I august afholdes der Makrelfestival på Odden havn. En hård konkurrence om at fange den største makrel. Havnen syder af liv hele sommeren med glade mennesker der gerne vil opleve den gode stemning. I pinsen holder Odsherreds mange kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier særligt åbent hvert år. Men du kan fint tage på din egen kunstrute året igennem, for Odsherred er rig på billedvævere, keramikere, glaskunstnere, malere og flere andre kunstarter. I Feriepartner Odsherred anbefaler vi at du aflægger et besøg i Anneberg Kulturpark tæt på havnen og lige syd for Nykøbing i det gamle psykiatrihospitals bygninger. Her finder du et Psykiatrimuseum, der formidler historien om SNS Sindssygehospitalet Nykøbing Sjælland samt Kunstnerfløjen, der er et fællesskab for samtidskunstnere. Her har 30 meget forskellige kunstnere, som spænder over bl.a. billedkunst, broderi, keramik, arkitektur, smykkekunst, forfatterskab, skuespil, skulptur, fotokunst og tekstil, hjemmebane i den tidligere administrationsbygning.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv