Moderne kvalitetssommerhus for enden af lukket vej nær Bratten Strand
Hus-ID: TV1584De smukke og rolige naturomgivelser og den korte afstand til Bratten Strand er næsten grund nok til at holde ferie på Engsig Bækvej 44. Men selve sommerhuset er nu også med til at højne din ferieoplevelse her på adressen, for det er nemlig et lyst og lækkert byggeri med en skøn atmosfære.
Velkommen indenfor
Der er virkelig taget højde for, at du og de andre feriegæster skal få det dejligt her i huset: Alle rum er lyse og velindrettede, og ikke bare udsigten til naturen, men også indeklimaet er fantastisk. Et smukt køkken ligger i åben forbindelse med stuen, så du kan nyde de indendørs hyggestunder i nærheden af dine kære – også selvom nogle af jer er i gang med aftensmaden og andre spiller spil, leger eller løser krydsogtværser. Når det er ved at være sengetid, har I tre gode soveværelser at fordele jer på. Planløsningen byder også på to badeværelser, og alt i alt passer huset glimrende til syv personer.
Nyd livet udenfor
En stor træterrasse breder sig hele vejen rundt om sommerhuset, så det er nemt at finde en solstråle at sidde i – eller at vælge en skyggefuld opholdsplads på et af de overdækkede arealer. Her for enden af vejen har du fred og ro omkring dig, og det er skønt at kunne kigge lige ud på træer og åbne marker. Sådan en udsigt må altså gøre noget godt for både krop og sjæl! Et morgenbad under udebruseren kan sikkert også gøre underværker, hvis du vil føle dig i kontakt med naturen og friskes op på samme tid. Trampolinen vil børnene sikkert blive vilde med, mens målene på græsplænen indbyder til en hurtig kamp for hele familien.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Det er fristende at tilbringe en stor del af ferien i jeres egen ugenerede oase, men når du og børnene får lyst til en havfrisk dukkert, er det nu også nemt at komme af sted til Bratten Strand. Turen kan ske til fods, på cykel eller i bil alt efter humøret, og det er selvfølgelig også op til jer, om I vil bade direkte fra stranden, eller om I vil hoppe i fra den lokale badebro. På den smukke strækning langs med Ålbæk Bugt er der også andre dejlige strande at besøge, og hvis du er i humør til byliv, kan en udflugt til enten Frederikshavn eller Skagen sagtens komme på tale.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.