Hyggeligt sommerhus i idylliske Hulsig – tæt på skov og badestrand
Hus-ID: TV1595Dette dejlige sommerhus har en skøn atmosfære og en god indretning, så du kan hurtigt føle dig hjemme her på Kæruldvej 23 i Hulsig. Huset ligger på en kæmpe naturgrund og er godt tilbagetrukket fra vejen, og inden døre er saunaen med til at sørge for, at du kan slappe af i fred og ro.
Velkommen indenfor
Med så rare og rolige omgivelser får du let ved at komme ned helt i tempo, og en stor del af ferien kan oplagt bruges på at hygge sig med backgammon i stuen, gå i sauna på badeværelset og nyde samværet med fælles madlavningsstunder i det åbne køkken. Brændeovnen står klar, hvis det er køligt udenfor, mens fladskærms-tv’et kan levere underholdningen på de aftner, hvor du og dine kære trænger til at slænge jer i sofaen foran en god film. Soveværelser er der tre af, og de to største af dem ligger i hver sin ende af en gang, så planløsningen passer glimrende, hvis for eksempel to par vil holde ferie sammen.
Nyd livet udenfor
Fra køkkenet og det ene soveværelse har du direkte adgang til en nordvestvendt terrasse, og stuens havedør giver adgang til en endnu en terrasse mod syd. Med andre ord skal du nok få alt det bedste ud af feriens solskinstimer – uanset om du vil slænge dig i en liggestol, fordybe dig i din medbragte krimi eller forkæle familien med aftensmad tilberedt på grillen. Grunden er imponerende stor og meget naturskøn, og der er et gyngestativ til rådighed, hvis de yngste feriegæster skulle få lyst til en gyngetur.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hulsig er et godt sted at være, uanset om du er til endeløse sandstrande, udfordrende outdoor-aktiviteter, kulturoplevelser eller noget helt fjerde. Den lokale bilfri strand ud mod Kattegat er børnevenlig med lavt vand, hvidt sand og bløde klitter – og hvis du også vil have en dukkert i Vesterhavet, tager det kun ti minutter at køre til Kandestederne. Råbjerg Mile og Bunken Plantage er endnu tættere på, hvis du vil ud at vandre, og gennem det smukke landskab kan du køre helt nordpå til Skagen, hvis du vil opleve Skagensmalernes ikoniske malerier og nyde den særlige stemning i gaderne.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i dit nærmeste Feriepartner-kontor. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.