Lyst og venligt sommerhus med wellness-faciliteter og skøn terrasse
Hus-ID: TV1583Dette dejlige sommerhus emmer af afslappet feriestemning: Alle rum har en lys og venlig atmosfære, der er spabad og sauna på det ene badeværelse, og ude venter en skøn solterrasse på naturgrunden. Og så gør det bestemt ikke noget, at huset ligger i et lukket område og bare en kort køretur fra Ålbæk Strand, Golfklubben Hvide Klit og Råbjerg Mile.
Velkommen indenfor
Der er noget let og luftigt over sommerhusets indretning, for der er lyse trælister på væggene, loft til kip, kurvestole ved spisebordet og andet hyggeligt møblement. Stuens brændeovn står klar til at at skrue op for hyggen, hvis vejret er knap så sommerligt – og på en kølig dag er det også herligt, at du kan forkæle dig selv med både saunature og varme spabade på det ene badeværelse. Soveværelser er der tre af, og I kan også tage hemsen i brug, hvis nogle af dine familiemedlemmer foretrækker at sove deroppe. På hemsen er der for øvrigt et tv, og det vil sikkert lokke børnene derop, hvis de trænger til at have deres egen hyggekrog.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til en dejlig terrasse, der hurtigt kan blive udnævnt til familiens yndlingsplads, når sommeren har gjort sit indtog i Lodskovvad. Takket være den sydvendte orientering er terrassen dejligt solrig, og det afskærmende hegn sørger for både læ og privatliv, når I solbader i liggestolene, spiller kort i parasollens skygge eller gør klar til at tilberede aftensmaden på grillen. Øst for huset ligger der for øvrigt en åben terrasse, og den gør sig glimrende, hvis du vil drikke morgenkaffe i dagens første solstråler, mens både familien og de naturskønne omgivelser langsomt vågner.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger godt placeret i et lukket område, og fra den rolige adresse er det særdeles nemt at komme ud i Nordjyllands smukke natur. Ålbæk Strand og en perlerække af andre smukke kattegatstrande venter lige i nærheden, og hvis du vil til Vesterhavet en dag, tager køreturen til Kandestederne eller Skiveren Strand ikke særlig lang tid. Både Bunken og Ålbæk Klitplantage indbyder til gå- og løbeture, og en udflugt til Råbjerg Mile er på sin plads, når du bor så tæt på den kæmpe vandreklit. Vil du besøge Skagen i løbet af ferien, kan du være fremme på 20 minutter i bil – eller på cirka en time, hvis du kører på cykel gennem det betagende landskab.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.