Sommerhus med vildmarksbad i rolige naturomgivelser nær Kattegat
Hus-ID: TV1633Træk stikket ud, og nyd de rolige omgivelser og den smukke natur på Musvågevej 39 i Lodskovvad. Her, i bunden af den lukkede vej og på en stor, grøn grund, står dette skønne sommerhus klar til at byde dig og dine kære velkommen til en afslappende ferie – fuld af lækre måltider, hyggetid i stuen og magiske stunder i vildmarksbadet.
Velkommen indenfor
Inden døre i sommerhuset har du og dit selskab hele 117 m2 at brede jer på, og med fire komfortable soveværelser og to lækre badeværelser kan I nemt og bekvemt være op til seks personer. Alle rum fremstår lyse og indbydende, og det gælder selvfølgelig også opholdsrummet, der har loft til kip og vinduer vendt mod tre verdenshjørner. En brændeovn er placeret midt i rummet, så hvis det er køligt udenfor, kan du nyde synet af flammerne og mærke varmen, uanset om du sidder med et puslespil ved spisebordet eller slapper af med en krimi i sofaen. Køkkenet er integreret i rummet, og hvis du elsker at lave mad, vil du sætte pris på de gode arbejdsforhold, der gør det nemt at trylle noget lækkert frem til hvert eneste måltid.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til en sydvendt terrasse, og den kan hurtigt blive udnævnt til familiens yndlingsplads, når vejret er solrigt og sommerligt. Her er godt med plads og læ fra et plankeværk mod vest, og mod syd breder en god græsplæne sig, hvis I får lyst til at komme op fra havestolene og få gang i en omgang kongespil eller andre sjove havelege. Får du sved på panden, kan du skylle dig under havebruseren efter de fysiske aktiviteter, og hvis du vil skrue helt op for ferieidyllen, kan du glæde dig til, at mørket falder på, så du kan sænke dig i vildmarksbadet som en perfekt afslutning på en skøn dag.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra den rolige Musvågevej kommer du nemt ud i det smukke lokalområde, der byder på børnevenlige badestrande, store plantager og lyngklædte hedelandskaber. Der er mindre end to kilometer til den nærmeste strand og Kattegat, og både Ålbæk Klitplantage og Bunken Klitplantage når du nemt frem til i bil eller på cykel. Aktivitetsmulighederne er mange – uanset om du vil spille golf i Golfklubben Hvide Klit, til forevisning i Ørnereservatet eller opleve det sælsomme landskab ved Råbjerg Mile. Og med bare 20 minutters køretur til Skagen kan du også bruge dagen på at gå på kunstmuseer, besøge Grenen og spise frokost ved byens stemningsfulde havn.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået