Skønt og rummeligt ældre sommerhus, beliggende 150 meter fra stranden i Rødvig på Sjælland.
Hus-ID: R957Her kommer I til et dejligt feriested i et godt sommerhusområde, med kun få minutters gang til strand og skønne naturoplevelser.
Velkommen indenfor
Her træder man ind i en lille entre med klinkegulv og så starter ferien i dette fine sommerhus fra 70’erne. Huset har et åbent køkken i forbindelse med stuen og en dejlig spiseplads i hyggelig lille havestue med masser af lysindfald. Her er plads til jer alle og familiens firbenede ven må også komme med. I stuen kan I hygge jer sammen og her er mulighed for at streame TV. Eller I kan nyde et glas vin og høre brændet knitre i brændeovnen. Fra stuen er der udgang til terrassen og haven. Huset er indrettet med 4 soveværelser og 2 badeværelser, så man skal ikke vente på at teenageren bliver færdig med dagens bad og der er god mulighed for at trække sig tilbage og få en lur midt på dagen.
Nyd livet udenfor
I den dejlige ugenerte have, kan I nyde de varme dage og lune aftner, og her er terrassen delvis overdækket, hvor I kan sidde hvis duggen falder. Er der noget bedre end at sidde og nyde mørket og roen med et glas vin eller en god kop te eller kaffe? Her finder I både plads til hygge, afslapning og natureventyr. Fra huset har I kun 150 meter til vandet og god badestrand.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset ligger i gåafstand til hyggelige Rødvig med den spændende lystbåde- og fiskerihavn. Gode indkøbsmuligheder i den velassorterede Dagli’Brugs. Nyd lidt mad på en af de gode restauranter i Rødvig. I kan besøge Stevns klint og Koldkrigsmuseum Stevnsfort, hvor der er masser af oplevelser for børn og voksne. Stevns Klint Trampesti, som er 22 kilometer lang, begynder i Rødvig og slutter i Bøgeskoven Havn. Turen byder på rigtig mange skønne naturoplevelser undervejs – bl.a. Boesdals Kalkbrud med den fantastiske pyramide, Den gamle Kirke i Højerup og Stevns Fyr. Stevns Klint er på UNESCO Verdensarvs liste. Undervejs kan man nyde en god kop kaffe, lidt dejlig mad, eller en god is på Traktørstedet i Højerup. Kun 1 times kørsel fra Rødvig til storbylivet i København, hvor I kan besøge Tivoli, Nyhavn eller andre spændende steder og attraktioner.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv