Stort sommerhus med udvendig spa på egen grund ned til havet
Hus-ID: 5528Indretning
Huset er bygget i flere afdelinger. Fra den store entre kan man komme ind i det store køkken - allrum, med et flot køkkenområde hvor der er plads til at arbejde, dejlig spisedel og et sofaområde. Fra hele rummet har man en flot udsigt over havet "lige udenfor".
Fra entreen er der adgang til et stort soveværelse og et skønt badeværelse med udgang til terrassen. Der er videre adgang til et dejligt aktivitetsrum, der forbinder hovedehus med værelses afdelingen. Fra aktivitetsrummet er der udgang til både terrasse og forhaven. I værelsesafdelingen er der 3 dejlige værelser, det ene med udgang til terrassen og et godt badeværelse.
Udendørs
Den store terrasse ligger højt i terrænet og her kan man nyde kaffe eller god mad og have oplevelsen af havet tæt på. Bliver det en smule koldt kan man hoppe i den opvarmede udendørs spa, hvor fra man kan gå direkte ind i det ene badeværelse.Haven er god og stor og har flere steder man kan sidde og nyde naturen ligesom der er plads til spil og leg. Der er et stort udhus der kan bruges som mellemgang fra parkeringsområde og ind til haven.
Der er sti der går fra huset lige ned til klipperne på kysten og en sti der går langs kysten til begge sider.
UDENDØRS SPABAD er åben hele året.
Beliggenhed
Aarsdale ligger i smuk natur mellem Svaneke og Nexø. Aarsdale er hyggeligt fiskerleje hvor der stadig er aktive fiskere, der er altid liv på havnen, og på Aarsdale Røgeri bliver de gamle traditioner holdt i hævd, her kan du købe lækre røgvarer med hjem til frokosten eller du kan slå dig ned og nyde maden på røgeriet. Der er ikke meget trafik i gennem byen, der er en omfartsvej der tager meget af trafikken. Aarsdale Mølle er en smuk hollandsk mølle som stadig er aktiv, møllen er opført her i 1877, det er muligt at komme ind og opleve datidens teknik i funktion, det er en speciel oplevelse at opleve møllen arbejde. Kommer du til havnen bør du besøge Høkeren, Aarsdales Købmandsforretning, her kan du få en snak med de lokale som gerne deler en god historie. Langs kysten på begge sider af Aarsdale kan du ad den gamle redningssti opleve den fantastiske natur der er her, det er noget af Bornholms smukkeste natur der venter dig.