Panoramaudsigt til Avernakø
Hus-ID: FY289I Horne Sommerland ligger dette skønne sommerhus med en unik udsigt
Huset er lyst, lækkert og åbent og indeholder: 3 dejlige soveværelser med henholdsvis 1 dobbeltseng – 1 sovesofa og 1 med køjeseng. Endvidere er der et meget stort og lækkert badeværelse med spa, sauna og bruseniche.
Stuen og spisestue ligger i åben forbindelse med køkkenet og fra alle 3 steder, har man denne mageløse udsigt mod Avernakø.
Rundt om huset er der anlagt en meget stor terrasse, hvor man altid kan finde en plads med læ, og samtidig nyde solen og udsigten.
Er man til en tur i bølgen blå, så er der kun 250 m til en rigtig dejlig badestrand.
Udsigt, strand og ro? Så er det dette hus man skal vælge.
Området
Horne Sommerland er et mindre sommerhusområde kun 7 km fra Fåborg. Sydfyn er kendt for sin helt specielle, kuperede natur med bl.a. Svanninge Bakker, som med et glimt i øjet kaldes for de fynske alper, og ikke mindst det unikke og smukke sydfynske Øhav. Den idylliske havneby Fåborg ligger kun 10 minutters kørsel fra området. Her er spændende butikker, kulturelle seværdigheder, restauranter og svømmehal. Sydfyn har masser at byde på. Tag på en dagsudflugt til Lyø, Avernakø og Ærø. Færgen afgår dagligt fra Fåborg Havn. Besøg Egeskov Slot, som er en af Fyns største attraktioner eller oplev Fyns største by Odense kun 30 minutters kørsel fra området.