Pænt og velholdt sommerhus på stor og bør­ne­ven­lig havegrund

Hus-ID: 127
Birkealle 1, Lodberg Hede
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Dette velholdte sommerhus til seks personer har en skøn be­lig­gen­hed på en lukket vej i det populære ferieområde Lodberg Hede. Fra adressen har I nem adgang til Ve­ster­ha­vet, Søndervig, Stadil Fjord og mange andre skønne steder nær ve­st­ky­sten – når I altså ikke hygger jer hjemme i huset eller på den store og fred­fyld­te havegrund.

Indendørs

Kva­drat­me­ter­ne er godt udnyttede inden døre i det sort­ma­le­de sommerhus, der er opført i 1973 og renoveret i 2014. I dag har huset et lyst og venligt indre, og især i stuen sørger de store vinduer for et dejligt ly­sind­fald og god kontakt til den grønne have. Stuen er hyggeligt indrettet med brændeovn, fladskærms-tv, spisebord og so­faaf­de­ling, og den åbne for­bin­del­se til køkkenet gør det let at smutte ud for at hente mere kaffe eller starte på af­tens­ma­den. Har I brug for at vaske strandhåndklæder i løbet af ferien, er der både va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler på badeværelset, og her kan I selvfølgelig også selv blive frisket op under bruseren. På de tre soveværelser kan I se frem til at sove både godt og længe. Ejer har netop isat nye 3-lags vinduer og LED-pærer i alle lamper, så huset er særdeles ener­gi­ven­ligt.

Udendørs

Fra stuen har I direkte adgang til en sydvendt terrasse, hvor I kan tilbringe dagen i de kom­fortab­le havemøbler og grille om aftenen. Efter måltidet kan de voksne måske endda få lov til at blive siddende lidt længere, mens børnene smutter hen for at gynge og lege i sand­kas­sen. Hele familien kan også dyste i fodbold eller havespil på græsplænen, der omkranses af smuk rand­be­plant­ning. På grunden står der for øvrigt et stort red­skabs­skur, hvor I kan opbevare jeres cykler, fiskegrej og lignende.

Be­lig­gen­hed

Hvis græsplænen skulle vise sig ikke at have plads til alle jeres fysiske ud­fol­del­ser, har I fra Birkealle direkte adgang til en sjov legeplads. I har også plads til store armbevægelser på Houvig Strand, der ligger en kort køretur fra huset, uanset om I tager bilen eller cyklerne. Hvis I har fået oparbejdet ap­pe­tit­ten ved at lege i sandet og bade i Ve­ster­ha­vet, kan I tage videre til Søndervig for at spise store isvafler eller gå på re­stau­rant – eventuelt ef­ter­fulgt af et besøg ved Sand­skul­p­tur­festi­va­len, der afholdes hvert år i højsæsonen. I lokalområdet er der mulighed for at fiske, surfe og vandre i skønne na­tu­rom­gi­vel­ser – blandt andet på Holmsland Klit, der ligger spektakulært mellem Ve­ster­ha­vet og Ringkøbing Fjord.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

6 voksne
80 m² hus
Bygget i 1973
Renoveret i 2014
Delvis renoveret i 2023
Elvarme
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

900 m til kysten
3,2 km til re­stau­rant
1,9 km til golfbane
3,1 km til svømmehal
900 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Søndervig

Feriepartner Søndervig

MÆRK den friske vestenvind, OPLEV en historisk bunker, og NYD roen i klitterne over de smukke hvide sandstrande. Mulighederne er mange her i Søndervig, en historisk og moderne badeby, med puls, gode spisesteder og masser af aktiviteter for alle. Hos Feriepartner Søndervig ønsker vi jer den bedste ferie. VELKOMMEN til Klitterne, heden og badebyen Søndervig.

Feriepartner Søndervig

Lignende sommerhuse