Sommerhus med brændeovn, solterrasser og stor naturgrund
Hus-ID: 2253Trænger du til en rigtig sommerhusferie med masser af tid til at slappe af, være ude i naturen og nyde samværet med dine kære? Så skal du se nærmere på dette hyggelige hus, der ligger på en stor naturgrund bare 600 meter fra Klegod Strand.
Velkommen indenfor
Der er lagt op til indendørs hygge i sommerhusets stue, der har loft til kip, brændeovn og et velindrettet åbent køkken. Det store vinduesparti lukker masser af dagslys ind fra syd – og hvis det er alt for godt vejr til at blive indenfor, giver havedøren dig direkte adgang til terrassen. Foretrækker du alligevel sofaen frem for en havestol, kan du krybe sammen med en god kop kaffe, et lunt tæppe og en spændende bog. Sådan noget er der ikke altid tid til på en travl hverdag, så det gælder om at lade helt op på sommerhusferien. Og derfor kan du og familien også se frem til at sove godt og længe på husets tre soveværelser.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets store træterrasse breder sig mod syd og ud mod baghaven, så det er det helt rette sted at nyde solen og de fredfyldte naturomgivelser. Afskærmningen mod vest gør det endda muligt for dig og familien at finde læ, så du stadig kan dække op til sommerfrokost, selvom en brise skulle komme ind fra havet. Duften af hybenbuske og vindens svage bevægelse i naturgrundens marehalm og hjælme understreger den idylliske sommerhusfornemmelse, og når solen går ned, og tusmørket sænker sig, er her mindst lige så dejligt, hvis I vil blive siddende ude for at nyde det gode aftenvejr.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Du kommer til at bo i tilbagetrukkede omgivelser på en lille sidevej til Fladsbjergvej. Fra huset kan du følge en lille sti lige ud mod kysten, hvis du vil gå tur ved Vesterhavet eller nyde ferielivet på Klegods smukke sandstrand. Kyst er der også på den anden side af Holmsland Klit, for Ringkøbing Fjord ligger også kun få hundrede meter væk, og så bor du tilmed bare ti minutters gang fra den nærmeste fiskesø. Hvide Sande Bageri har et sæsonåbent brødudsalg få minutters gang fra huset, og uanset om turen skal gå til badebyen Søndervig eller fiskeribyen Hvide Sande, kommer du hurtigt frem i bil eller på cykel.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.