Stilfuld fe­ri­e­lej­lig­hed i Møl­le­går­den – med fælles yo­ga­lo­ka­le og sauna. Ikke egnet til børn under 10 år

Hus-ID: 1173
Jagtvej 34 C lejl. 4, Holmsland
2 gæster
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Denne flotte fe­ri­e­lej­lig­hed er det helt rette valg, hvis du drømmer om at holde ferie i af­slap­pen­de og naturskønne rammer. Lej­lig­he­den ligger i Møllegårdens ombyggede lade, der i dag huser fem fuldt udstyrede fe­ri­e­bo­li­ger såvel som flere fan­ta­sti­ske fælles­fa­ci­li­te­ter – inklusiv et yo­ga­lo­ka­le og en sauna med udsigt til Ringkøbing Fjord.

Velkommen indenfor
Hvis du vil holde ferie med vennerne, fejre en rund fødselsdag eller afholde et yo­ga­re­tre­at, er der mulighed for at leje alle fem lej­lig­he­der – men du kan selvfølgelig også bare booke én lejlighed og nyde tiden med den eller dem, du holder allermest af. Netop denne lejlighed passer godt til to eller tre personer: Der er en dobbelt ele­va­tions­seng på førstesalen, der for øvrigt har oven­lysvin­du­er med elek­tri­ske gardiner, så det er nemt at trække for, når det er sengetid. I stu­e­e­ta­gens op­holds­rum står der en dobbelt sovesofa, og i løbet af dagen er det et herligt sted at hygge igennem med strik­ke­pro­jek­ter, film og krydsogtværser. Der er stort fladskærms-tv, spisebord og et ve­lud­sty­ret køkken i det højloftede og smags­fuldt ind­ret­te­de rum, og på badeværelset er der ikke bare bruser, men også badekar til at gøre fe­ri­e­li­vet endnu mere kom­forta­belt.

En anden rar detalje er, at vand, el og var­me­for­brug er in­klu­de­ret – og det samme er slutrengøring, linned og håndklæder.

Møllegårdens fællesområder

I laden er der flere gode fællesrum, og mest spektakulært er måske den flotte yoga/me­di­ta­tions­sal, hvor du kan lave dine hatha-øvelser i fred eller måske deltage i en af de yogatimer, der afholdes i perioder af året.

Den store fælles sauna, (der er åben dagligt fra 17-20), kan også meget nemt blive et hit: Den ligger med smuk udsigt til fjorden, og måske giver synet dig lyst til at smutte ned for at få en dukkert, når den be­ha­ge­li­ge varme har bredt sig i hele kroppen. Endelig finder du et fælles op­holds­rum med stort køkken og ind­byg­nings­pejs, og det kan især blive et rart rum at have adgang til, hvis du er her med et større selskab, så I kan holde jeres middage og andre ar­ran­ge­men­ter her. I et separat rum fore­fin­des både fælles va­ske­ma­ski­ne og fælles tørre­tum­b­ler du gerne må benytte.



Nyd livet udenfor
Med til lej­lig­he­den hører en dejlig terrasse, så hvis du vil sidde i solen eller slutte dagen af med at småsludre i tusmørket, kan det sagtens lade sig gøre.

Mellem Møllegårdens længer finder du også et hyggeligt fælles gårdmiljø, hvor du også kan slå dig ned i de gode havemøbler – og hvis du vil nyde det gode vejr på mere aktiv vis, kan du gå hen til grundens yo­ga­p­lat­form for at lave solhilsen med fjorden som smukt bagtæppe. Ved ejen­dom­men er der gode par­ke­rings­for­hold til bilen, og hvis du har medbragt sur­fud­styr eller måske en cykel, er der plads til at stille dit grej i tørvejr under overdækningen.



Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Møllegården ligger for enden af en eksklusiv villavej, der bugter sig lige ud til Ringkøbing Fjord, så det er bestemt ingen over­dri­vel­se at skrive, at du kommer til at bo i rolige og naturskønne om­gi­vel­ser. Få hundrede meter væk ligger den nærmeste lille ba­de­strand, og selv om vinteren er det muligt at få et dyp i vandet – ikke mindst fordi, at Møllegårdens sauna står klar til at varme dig derhjemme. Surfing, lyst­fi­ske­ri, van­dre­tu­re og cy­ke­lud­flug­ter er populære ak­ti­vi­te­ter på egnen, og der er også kort afstand til golfbanen, hvis du vil holde gol­f­for­men ved lige. Søndervig Strand kan du køre til på 10 minutter, hvis du vil nyde livet ved Ve­ster­ha­vet, og en stor del af ferien kan også foregå i den hyggelige købstad Ringkøbing, der ligger bare 1,8 km væk.

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.



Andre faciliteter

2 voksne
47 m² hus
Bygget i 2024
Udsigt over landskab

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Hems
Køkken-alrum
Stue

Afstande

6,7 km til stranden
6,7 km til kysten
1,3 km til indkøb
3,0 km til re­stau­rant
2,3 km til svømmehal
150 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Søndervig

Feriepartner Søndervig

MÆRK den friske vestenvind, OPLEV en historisk bunker, og NYD roen i klitterne over de smukke hvide sandstrande. Mulighederne er mange her i Søndervig, en historisk og moderne badeby, med puls, gode spisesteder og masser af aktiviteter for alle. Hos Feriepartner Søndervig ønsker vi jer den bedste ferie. VELKOMMEN til Klitterne, heden og badebyen Søndervig.

Feriepartner Søndervig

Lignende sommerhuse