Indbydende sommerhus med sydvendt, uforstyrret terrasse
Hus-ID: 230Dette indbydende sommerhus i det sydlige Søndervig ligger på en hyggelig grund omkranset af frodige træer og beplantning, og derfor kan I nyde feriedagene komplet ugeneret på den sydvendte terrasse og i haven, hvor der også er sandkasse og fodboldmål. Med sengepladser til fem personer fungerer sommerhuset ideelt til børnefamilien, og I har nem adgang til smuk natur samt blot 750 meter til stranden og Vesterhavet.
Indendørs
I kan glæde jer til at indtage en skøn feriebolig, hvor det ydre emmer af klassisk sommerhuscharme, mens det indre er lyst og indbydende. Ferieboligens tre hyggelige soveværelser giver sengepladser til fem personer, og badeværelset er lækkert og moderne indrettet med bruseniche og væghængt toilet. Foruden en entré med god plads til vandrestøvler, vinterjakker og sommersandaler består resten af huset af et åbent opholdsrum, hvor køkken og stue glider i ét. Køkkenet er ligesom resten af rummet holdt i lyse nuancer, og store vinduespartier giver et skønt lysindfald og trækker naturens farver ind. Madlavningen går som en leg i det velindrettede køkken, og retterne serveres let ved spisebordet. Tv og wi-fi sikrer underholdningen, og mens I slapper af i sofaerne, sørger varmepumpen for en behagelig temperatur sammen med den hyggespredende brændeovn.
Udendørs
Beplantningen omkring grunden giver læ for vinden, og sommerdagene kan bruges i solen på det sydvendte, delvist overdækkede terrassemiljø. På husets modsatte side og i haven findes yderligere terrasser, og grunden giver god plads til leg og boldspil.
Beliggenhed
Fra den ugenerede grund har I kun en kort gåtur til stranden, hvor I kan nyde en svalende dukkert på de varme sommerdage eller lade jer ruske godt igennem, når vestenvinden blæser i ydersæsonerne, og havet viser tænder. Wind- og kitesurfere valfarter til området, hvor både Ringkøbing Fjord og Vesterhavet giver mulighed for at tage på vandet, og området byder på fiskesøer samt mulighed for at fiske om kap med sælerne ved Afvandingsslusen i Hvide Sande. Familiens yngste vil elske en tur i det tropiske badeland i Søndervig, og her finder I også en velanlagt golfbane og gode spisesteder.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv