Velholdt sommerhus med spa og sauna – 850 meter fra Vesterhavet
Hus-ID: 291Er I på udkig efter et hyggeligt og velindrettet sommerhus til hele familien? Så skal I se nærmere på Lyngsletten 28 i Klegod, hvor I endda bliver forkælet med spabad, sauna og flere solrige terrasser.
Indendørs
Så snart I træder indenfor i det 83 m2 store sommerhus, kan I mærke den gode atmosfære, der hviler inden døre. Her kan I slappe af og nyde ferielivet i rare omgivelser – endda med spabad og sauna på badeværelset, brændeovn i stuen og andre hyggeskabende detaljer. De tre soveværelser ligger godt fordelt i huset, og her kan fire voksne og to børn se frem til at sove komfortabelt. Et funktionelt indrettet køkken med opvaskemaskine ligger i åben forbindelse med stuen, så selv når I laver kaffe eller skræller kartofler til aftensmaden, kan I følge med i børnenes leg og nyde familiesamværet. Efter et veloverstået måltid kan I rykke sammen i sofaafdelingen for at se film på fladskærms-tv’et, hvis ikke I er mere i humør til at gå aftentur ved stranden eller spille bold i haven.
Udendørs
Den 2000 m2 store grund er en skøn ferieoase for både børn og voksne. På græsarealerne har I god plads til leg og boldspil, og der er både sandkasse og gynger til de alleryngste feriegæster. Hele familien kan hygge sig med et slag petanque, og når det er ved at være spisetid, kan I tænde op i grillen og gøre klar til et udendørs festmåltid i de fredfyldte, grønne omgivelser. En åben terrasse ligger øst for sommerhuset, mens en delvist overdækket terrasse er orienteret mod vest, så I får nemt ved at finde en opholdsplads i solen.
Beliggenhed
Huset ligger for enden af en lille sidevej i det rolige og naturskønne sommerhusområde Klegod. I har nem adgang til både Søndervig og Hvide Sande, der begge er hyggelige udflugtsmål – uanset om I er på udkig efter egnens største isvaffel eller vil shoppe i butikker. I Søndervig er der for øvrigt både tropisk badeland og en golfbane, mens Hvide Sande er kendt for sine gode fiskepladser ved slusen og som noget af et eldorado for surfere og andre vandsportsentusiaster. Holmsland Klit kan oplagt opleves på cykel, og hvis I kan lide at vandre, har I nem adgang til den åbne klithede og til de smukke strande langs med Vesterhavet.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv