Sommerhus til seks personer på stor og skøn naturgrund
Hus-ID: 271Velkommen til ”Lyngbo” i Klegod – et velindrettet sommerhus, der ligger på en stor og åben naturgrund med blåbærris, lyng og anden typisk hedebeplantning.
Indendørs
Den naturskønne grund har I frit udsyn til, når I slapper af inden døre i det 83 m2 store og lyse træsommerhus. Stuen er udstyret med et stort, sydvendt vinduesparti, og når I sidder samlet omkring spisebordet eller slapper af i sofaafdelingen med en god bog, kan I kigge lige ud i det grønne. Alkoven er også en hyggelig opholdsplads, og den gør sig også godt, hvis der er stemning for en middagslur efter frokosten. Maden kan I forberede i det åbne og veludstyrede køkken, og fladskærms-tv’et med parabol og Chromecast står klar til at levere underholdningen sidst på dagen. Et godt brusebadeværelse med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler hører med til planløsningen, og når det er sengetid, kan I se frem til en god nats søvn på sommerhusets tre soveværelser.
Udendørs
Selvom det er hyggeligt at opholde sig i stuen, vil I formentlig gerne nyde ferielivet ude i det fri, når vejret er til det. På en solrig morgen kan I indtage dagens første kop kaffe på den østvendte terrasse, og senere kan I rykke over på den delvist overdækkede terrasse mod sydvest, der er solrig fra middag til aftenstid om sommeren. Til børnene er der sandkasse og gynger, og grillen skal nok blive et hit, når I vil diske op med et ekstra lækkert måltid under åben himmel.
Beliggenhed
Naturgrunden måler hele 3000 m2, så I har godt med plads til afslapning og fysiske udfoldelser i det fri. Det er nu også fristende at fortsætte videre ud i Klegods smukke landskab, hvis I rigtigt skal brede jer – og det kan oplagt gøres på den vidtstrakte klithede eller på Klegod Strand, der strækker sig langs med Vesterhavet. Mod øst har I heller ikke langt til Ringkøbing Fjord, og hvis I har medbragt cykler, kan I oplagt tage på en hyggelig udflugt over vandet via Bagges Dæmning. På cykel eller i bil har I nem adgang til Søndervig, og mod syd kan I tage den flotte tur til Hvide Sande, der lokker med gode restauranter, røgerier, butikker og meget mere.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
I