Hyggeligt sommerhus på lukket vej – 600 meter fra stranden
Hus-ID: 1082Hvis du drømmer om at holde ferie i rolige omgivelser og have vandet lige i nærheden, er det oplagt at kigge nærmere på dette hyggelige sommerhus. Det ligger nemlig dejligt fredeligt på den lukkede Milevej lige syd for Søndervig – og mindre end ti minutters gang fra Vesterhavet.
Velkommen indenfor
Inden døre i sommerhuset har du 80 m2 at gøre godt med, hvoraf en stor del af pladsen er dedikeret til en dejlig stue med integreret køkken. I det åbne køkken har du alt det nødvendige, når du vil lave mad – lige fra dagens første kop kaffe til et lækkert aftensmåltid, som begge dele passende kan blive indtaget ved spisebordet. Sofaarrangementet står i nærheden af stuens brændeovn, og der er også et tv til rådighed, hvis du og familien får lyst til at slappe af med en film. Soveværelser er der tre af, så I har endda flere fordelingsmuligheder, når det er ved at være sengetid.
Nyd livet udenfor
Når solen står højt på himlen over Holmsland Klit, er det oplagt at flytte driverlivet ud på den 2000 m2 store grund. Der er plads til at lege og spille bold på græsplænen, hvis det er det, I har lyst til – men det er nu også fristende blot at læne sig tilbage i en god havestol for at læse en krimi eller tage en middagslur. Træterrassen, der breder sig rundt om sommerhuset, er stor, så der er gode chancer for at finde en skøn opholdsplads med både sol og læ.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger dejligt tilbagetrukket på en lille sidevej og derudover i et lukket område, så du har fred og ro omkring dig. Hvis du foretrækker at tage ferien i helt roligt tempo, er det oplagt at blive nær huset med blot korte afstikkere til stranden – den ligger bare 600 meter væk, så en daglig dukkert i Vesterhavet kan sagtens lade sig gøre. Her på Holmsland Klit har du også nem adgang til Ringkøbing Fjord, og det åbner op for endnu flere vandaktiviteter. Surfing og lystfiskeri er populære aktiviteter på egnen, og hvis du hellere vil blive på land, kan du springe op på cyklen og køre hele fjorden rundt.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv