Stråtækt sommerhus med stilfuld indretning 500 meter fra Vesterhavet
Hus-ID: 285Dette stråtækte kvalitetssommerhus er rummeligt, stilfuldt og lækkert indrettet med blandt andet spabad og sauna, og så har det en attraktiv adresse i Klegod blot 500 meter fra Vesterhavet.
Indendørs
Under opførelsen i 2014 blev det stråtækte rødstenshus udstyret med alle bekvemmeligheder – inklusiv et spabad og en sauna, der gør ferielivet ekstra luksuriøst. Begge dele finder I på det største af husets to badeværelser, mens det andet rummer en dobbelt bruser med rainshower, så det har bestemt også wellnessfaktor. Sommerhusets tre store soveværelser er indrettet med gode boksmadrasser og garderobeskabe, og den rummelige entré er udstyret med vaskemaskine og tørretumbler. Sidst, men ikke mindst, er der opholdsafdelingen, som består af stue og køkken i åben forbindelse. Med loft til kip og fritlagte hanebjælker er her en skøn rumfornemmelse, og brændeovnen bidrager med både varme og hyggestemning. Hvis alle ikke er i gang med madlavningen i det veludstyrede køkken, kan dele af familien slå sig ned ved disken og holde kokken med selskab – med mindre I er mere i humør til sofaafslapning med en film på fladskærmen. Der er for øvrigt gulvvarme i opholdsafdelingen og på de to badeværelser, og en energivenlig varmepumpe har kølefunktion til de hede sommerdage.
Udendørs
I forlængelse af sommerhuset ligger to gode terrasseområder. Den sydøstvendte terrasse er helt aflukket, så når I slapper af med formiddagskaffen, kan de mindste børn eller familiens hund lege i trygge omgivelser. Terrassen mod vest er helt åben, men et læhegn skærmer opholdspladsen af, hvis der kommer en brise fra havet. Den 2000 m2 store grund er holdt på naturskøn vis, så I får en smuk ramme om leg og afslapning. Som ekstra service er der etableret ladestik til opladning af elbil.
Beliggenhed
Vestkystruten, som er en smuk natursti, løber forbi sommerhusgrunden, så I får meget nemt ved at begive jer ud til fods eller på cykel i Klegod og omegn. I kan også tage den korte tur til stranden, hvis I vil bade i Vesterhavet eller nyde udsigten over det åbne vand - eller hvad med en udflugt til Ringkøbing Fjord, der også ligger i nærheden? I får rig mulighed for at bade, surfe, fiske, spille golf og prøve andre sjove ferieaktiviteter – og hvis I trænger til en god caféfrokost eller en stor isvaffel for at ferien føles fuldendt, har I nem adgang til både Hvide Sande og Søndervig.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.