Klassisk træsommerhus med udestue og skøn naturudsigt
Hus-ID: 172Udsigten til Houvigs smukke klitlandskab er næsten grund nok til at holde ferie på Mågedalen 34. Det flotte vue er især betagende fra sommerhusets udestue, og det kan også nydes, når I hygger jer nær brændeovnen – og selvfølgelig også ude på den 2000 m2 store naturgrund.
Indendørs
Sommerhusets udestue ligger i åben forbindelse med stuen, så den fungerer som en glaskarnap, der trækker dagslyset og udsigten helt ind i opholdsafdelingen. Selv når I står i køkkenet, kan I se ud på det kuperede klitlandskab, og det føles skønt at bo med så tæt kontakt til naturen. I stuen er der brændeovn og fladskærms-tv med parabolkanaler, mens husets tre soveværelser alle er udstyret med komfortable senge. Badeværelset blev renoveret i 2021, hvor seneste modernisering fandt sted, og her er der glasbruseniche, vaskemaskine og gulvvarme.
Udendørs
Syd for sommerhuset breder en delvist overdækket terrasse sig. Solforholdene er gode, og klitterne sørger for læ, når I sidder her med en god kop kaffe eller den nyeste krimi. Om aftenen kan I grille, og hvis solnedgangen ser ud til at blive ekstra flot, kan I hurtigt nå ned på stranden for at se solen sænke sig i Vesterhavet.
Beliggenhed
Mågedalen ender blindt, så I bor I fredelige og tilbagetrukne omgivelser her i Houvig. Stranden ligger bare 350 meter væk, og I har også kort gåafstand til den sæsonåbne bager, hvor I kan hente rundstykker og andet godt til morgenmaden. Lidt længere mod nord kan I lade jer friste af alle de lokale specialiteter hos Vestkystens Gårdbutik, hvis I ikke kører til badebyen Søndervig for at handle eller gå på restaurant. I Søndervig har I desuden mulighed for at vælge mellem mange sjove og familievenlige ferieaktiviteter – uanset om I er til minigolf, tennis, badeland eller udflugter på cykel såvel som segway.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.