Hyggeligt sommerhus med spabad, solvendte terrasser og få skridt til Vesterhavet
Hus-ID: 217
Dette sommerhus ligger i anden række til Klegods klithede, der strækker sig ud til den yderste klitrække og sandstranden ved Vesterhavet. Her kan I bruge feriedagene omgivet af smuk natur og i et hyggeligt sommerhus, der byder på solvendte terrasser og wellnessfaktor i form af et lækkert badeværelse med spa.
Indendørs
Sommerhuset er hyggeligt indrettet, og med tre gode soveværelser er her sengepladser til seks personer. Entréen har god plads til sandaler, støvler og vindjakker, og badeværelset er lækkert indrettet med bruseniche og spa. Resten af ferieboligen udgøres af et åbent opholdsområde, hvor køkkenet og stuen glider i ét. Køkkenet byder på alt det nødvendige udstyr inklusiv opvaskemaskine, og retterne serveres let ved spisebordet. Stuen rummer også et sofaarrangement med tv, og den hyggelig atmosfære er helt i top, når ilden knitrer i brændeovnen. Store vinduespartier giver rummet et skønt lysindfald, og her kan I også nyde en skøn udsigt til omgivelsernes natur og dyreliv.
Udendørs
Huset omkranses af terrasser, hvor I kan nyde de solrige dage til fulde. Den østvendte terrasse er stedet, hvor I kan tage morgenkaffen med ud og nyde dagens første sol. En stor terrasse, der afskærmes af en læmur, smyger sig om huset mod syd og vest, og her kan frokosten, aftensmåltidet og alle forfriskninger indimellem serveres i solen. Grunden byder på en have med gyngestativ og plads til leg, og resten udgøres af naturgrund, som glider flot i ét med omgivelserne.
Beliggenhed
Huset ligger i anden række til klitheden ud mod Vesterhavet, og I har få hundrede meters gang til stranden, hvor I kan nyde en svalende dukkert på de lune sommerdage. Ligeledes har I masser af muligheder for at gå lange ture gennem naturen, både ved stranden og på de mange vandrestier, der fører jer gennem Klegods uspolerede natur mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Tager I cykler med, har I mange gode udflugter i vente, og I kan fiske i områdets fiskesøer samt ved slusen i Hvide Sande. Den charmerende havneby byder også på gode surfspots på fjordsiden såvel som ved havet. Indkøb klares let i Søndervig, hvor I også finder gode spisesteder, golfbane og tropisk badeland.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv