Sommerhus til 8 personer med spa og sauna
Hus-ID: FY300Velholdt og rummeligt sommerhus i 2 plan beliggende i det skønne sommerhusområde Nab, lidt syd for Faaborg. Sommerhuset ligger på et skrånende område med flot udsigt til det Sydfynske Øhav. Der er en fin, børnevenlig strand få hundrede meter fra huset og der hører en mindre legeplads med til bebyggelsen. Huset indeholder i stueplan en lille entre, 4 gode værelser med hver 2 sovepladser, et stort badeværelse med bruser og spabad samt adgang til en sauna. Derudover er der yderligere et badeværelse m/bruser samt vaskemaskine og tørretumbler, et veludstyret køkken i åben forbindelse med den kombinerede spise- og opholdsstue m/udgang til terrassen. Fra stuen fører en trappe op til en mindre stue på 1. salen m/udgang til en udsigtsbalkon, ligeledes med flot udsigt. Huset ligger blot ca. 8 km fra den hyggelige havneby Faaborg, hvor der er fine indkøbsmuligheder og flere restauranter.
Området
Nab er et lille og roligt sommerhusområde på Sydfyn 6 km sydøst for Faaborg med en børnevenlig strand. Sydfyn er kendt for sin helt specielle, kuperede natur med bl.a. Svanninge Bakker, som med et glimt i øjet kaldes for de fynske alper, og ikke mindst det unikke og smukke Sydfynske Øhav. Den idylliske havneby Fåborg frister med spændende butikker, kulturelle seværdigheder, restauranter og svømmehal. Sydfyn har masser at byde på. Tag på en dagsudflugt til Lyø, Avernakø og Ærø. Færgen afgår dagligt fra Fåborg Havn. Besøg Egeskov Slot, som er en af Fyns største attraktioner eller oplev Fyns største by Odense kun 40 minutters kørsel fra området.