Sommerhus med spa og sauna til 8 personer
Hus-ID: FY291Hyggeligt og velholdt sommerhus i 2 plan med skøn beliggenhed tæt på den børnevenlige strand i det lille sommerhusområde Nab lidt syd for Faaborg. Huset ligger i en større klynge huse på et skrånende område med god udsigt til vandet. Huset indeholder en lille fordelingsgang, stort badeværelse med bruser og spa samt adgang til sauna, mindre badeværelse også med bruser, 4 gode værelser med hver 2 sovepladser, veludstyret køkken i åben forbindelse med den hyggelige stue m/udgang til dejligt terrasseområde med udsigt. Fra stuen fører en trappe op til en lille stue på 1. salen, hvor der er udgang til udsigtsbalkon med flot udsigt. For områdets huse er der adgang til fælles legeplads. Beliggenheden med blot ca. 8 km fra Faaborg centrum giver mulighed for mange aktiviteter og udflugter i det sydfynske.
Området
Nab er et lille og roligt sommerhusområde på Sydfyn 6 km sydøst for Faaborg med en børnevenlig strand. Sydfyn er kendt for sin helt specielle, kuperede natur med bl.a. Svanninge Bakker, som med et glimt i øjet kaldes for de fynske alper, og ikke mindst det unikke og smukke Sydfynske Øhav. Den idylliske havneby Fåborg frister med spændende butikker, kulturelle seværdigheder, restauranter og svømmehal. Sydfyn har masser at byde på. Tag på en dagsudflugt til Lyø, Avernakø og Ærø. Færgen afgår dagligt fra Fåborg Havn. Besøg Egeskov Slot, som er en af Fyns største attraktioner eller oplev Fyns største by Odense kun 40 minutters kørsel fra området.