Utroligt velbeliggende og velholdt swimmingpoolhus i Nr. Vorupør
Hus-ID: 652Utroligt velbeliggende og velholdt swimmingpoolhus på en af de mest attraktive beliggenheder i Nr. Vorupør
Indretning
Med den absolut bedste beliggenhed, kun et stenkast fra stranden og med flot havudsigt fra 1. salen, finder du dette rummelige og veludstyrede swimmingpoolhus beliggende i klitterne. Bedre placering fås ikke! Huset har i foråret 2022 undergået en større renovering og fremstår som nyt. Huset er indrettet med klinkegulve på badeværelser, i køkken og i det store swimmingpoolrum. Dejligt kombineret køkken og opholdsrum med godt udsyn ind til swimmingpoolrummet, som er det naturlige centrum i huset. 2 gode soverum med hver en dobbeltseng i stueetagen samt soverum med 2 dobbeltsenge på husets 1. sal. Hertil ekstra dobbelt sovesofa på 1. sal. Badeværelse med sauna, bruser, gulvvarme samt spa i swimmingpoolrum. Husets andet badeværelse ligger i forbindelse med husets entré. Huset har en omfattende udstyrsliste: opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, mikrobølgeovn, komfur med keramiske plader, varmluftovn, gratis trådløst internet, brændeovn og meget mere er med til at gøre ferien til en komplet oplevelse af komfort og luksus.
Pool størrelse
L 5,1 x B 3,4 x D 1,2 m.
Udendørs
Huset ligger på en naturgrund med udsigt over klitterne og havet. Flere dejlige terrasser med gode havemøbler, grill samt liggestole. Huset råder over garage og oplader til elbiler.
Beliggenhed
Det gamle fiskerleje Nr. Vorupør er et af de sidste steder på den jyske vestkyst, hvor man fortsat trækker de maleriske fiskerbåde direkte op på stranden. Et par af de originale, blå kuttere sejler i dag ud med lystfiskere og de mange pramme er til fritidsbrug. Miljøet ved den lange mole og det nye havbad, som åbnede som det første i Danmark i 2014, er meget populært og besøges hvert år af tusindvis af feriegæster fra nær og fjern. Nr. Vorupør byder på adskillige gode spisesteder og et godt forretningsliv. Her er mulighed for at spille tennis, tage på ridetur, fiske, surfe, vandre, løbe og i det hele taget være aktiv i naturen. Vorupør ligger midt i Nationalpark Thy.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).